Jeg har altid været sådan en, der ikke har kunnet lide at tegne uden for linjerne. Både bogstaveligt og i overført betydning.  Står der på mit løbeprogram, at jeg skal løbe i et bestemt stykke tid, jamen så er det lige præcis det tidsrum jeg skal løbe og hverken mere eller mindre. Hvis der står i min bog jeg skal af sted tre gange om ugen, så SKAL jeg det. Som udgangspunkt oplever jeg det som en styrke, fordi jeg er god til at få fulgt et program. Men når det så ikke lykkes, når sofaen kalder for hårdt, jeg ikke får løbet de ture jeg skal pr. uge eller ikke når så langt på turen som jeg havde regnet...