Når luftforandring og nyt udstyr er lige det der skal til

I forrige uge havde jeg virkelig nogle skod løbeture. Jeg var langsom, jeg måtte ned at gå og jeg måtte skære af den planlagte distance. Og I kan tro jeg var sur! Jeg har tidligere skrevet (og prøvet at banke ind i mit eget hoved), at man skal huske at rose sig selv for bare at komme af sted, men nu var det altså bare nok. Jeg blev simpelthen så eddikesur over følelsen af, at min, efter min egen overbevisning rimelig vedholdende løbetræning bare ikke flyttede mig nogen steder. Jeg blev faktisk så sur, at jeg var klar til mere eller mindre at smide håndklædet i ringen og sætte løbeskoene på hylden. Det var faktisk præcis hvad jeg gjorde –...

Heldigt eller uheldigt stofskifte?

”Ej, hvor er du heldig, du må have et fantastisk stofskifte, når du kan spise så meget og se sådan ud”. Denne sætning og diverse variationer af den har jeg hørt til ukendelighed. Sammen sætninger som ”Jeg tror jeg har lavt stofskifte, det er nok derfor jeg vejer lidt for meget” eller ”Jeg skal bare se på en kage, så sidder den på sidebenene”. Jo flere gange jeg har hørt disse sætninger, jo mere nysgerrig er jeg blevet på at finde ud af, om det egentlig har noget på sig. Vi har jo alle en idé om, hvad stofskifte er, men er nogle bare mere heldige end andre eller hvordan hænger det sammen? Ifølge Professor Arne Astrup, leder af institut...

At løbe sammen med andre

Jeg er en røv dårlig taber, som i virkelig! Har skrevet om det før –  jeg holder mig helst fra ting jeg ved jeg ikke er god til. Bl.a. af den grund bryder jeg mig heller ikke om at løbe sammen med nogen. For jeg er som regel den langsomste og det hader jeg. Jeg forsøgte at komme i gang med at løbe med min ekskæreste på et tidspunkt. Han var en bedre løber end jeg og lagde sig konsekvent 1-1½ meter foran mig og pressede virkelig mit tempo. Og hvor nogle bliver rigtig motiveret, så får jeg bare lyst til at række tredje finger i luften og vende om og løbe den modsatte vej. Ikke specielt givtigt for en...

Klap dig selv på skulderen “knægt”

Jeg har altid været sådan en, der ikke har kunnet lide at tegne uden for linjerne. Både bogstaveligt og i overført betydning.  Står der på mit løbeprogram, at jeg skal løbe i et bestemt stykke tid, jamen så er det lige præcis det tidsrum jeg skal løbe og hverken mere eller mindre. Hvis der står i min bog jeg skal af sted tre gange om ugen, så SKAL jeg det. Som udgangspunkt oplever jeg det som en styrke, fordi jeg er god til at få fulgt et program. Men når det så ikke lykkes, når sofaen kalder for hårdt, jeg ikke får løbet de ture jeg skal pr. uge eller ikke når så langt på turen som jeg havde regnet...