Delte mavemuskler

 photo 83239A91-CFF7-48CE-BD6B-990ED0EE9822_zpsbits69r5.jpg~original

Vil I se min (knap så) smukke navle kunne jeg måske passende kalde dette foto.
Det er nu ikke navlen det skal handle om, men mere det der gemmer sig bagved og på siderne.
Biledet her er taget i dag, hvor jeg er 34+5 og jeg har derfor med stort set 100 % sikkerhed delte mavemuskler.

Hvad pokker er så det? Måske har du hørt om det, måske ikke. Min mor fortæller mig, at det på ingen måde var noget man snakkede om, da hun i tidernes morgen var gravid med mig. Men det er i hvert fald noget jeg selv er ret optaget af. Måske med baggrund i min faglighed, hvor jeg som fysioterapeut bl.a. arbejder med ryg- og bækkenpatienter, men nok i bund og grund også fordi jeg er temmelig forfængelig og indrømmet tænker på, hvordan min mave vil se ud efter baby er kommet til verden.

Vores mavemuskler består af 4 muskelgrupper – de lige mavemuskler (Rectus abdominis), de ydre skrå mavemuskler (obliquus externus abdominis), de indre skrå mavemuskler (obliquus internus abdominis) og den tværgående mavemuskel (transversus abdominis).
Når man snakker om delte mavemuskler er det hovedsageligt de lige mavemuskler det handler om. Egentlig er det kun én muskel, der løber fra brystbenet ned til kønsbenet, men fordi den i midten er delt af et senebånd (linea alba) kan den godt se ud som to muskler. Det er denne muskel der kan trænes til en sixpack, hvis man virkelig er ihærdig med sin træning.

Når man er gravid sker der naturligt et øget pres ud imod det senebånd der løber ned i midten af den lige mavemuskel. Senebåndet består af bindevæv og jo mere det strækkes i takt med at maven vokser jo svagere og vil det blive. Ud det rent mekaniske pres indefra på senebåndet påvirkes det under en graviditet også af hormonet relaxin, der dannes i moderkagen og æggestokkene. Hormonet dannes for at blødgøre vævet omkring bækkenet, så dette kan give sig og baby kan komme ud. Men hormonet påvirker også vævet i resten af kroppen, herunder bindevævet, der udgør senebåndet midt i den lige mavemuskel, og gør det derved blødere og endnu mere modtageligt for stræk.

Efterhånden som senebåndet strækkes og bliver tyndere og svagere vil den lige mavemuskel dele sig på midten og glide mere og mere ud på siden af den voksende mave. Det er naturligt og helt okay under en graviditet.
Der, hvor det ikke er normalt er, hvis det bliver ved med at være sådan efter graviditeten.

Normalt trækker vævet sig sammen mellem 6-10 uger efter fødslen. Ved nogle tager det længere tid og ved nogle går sammentrækningen desværre i stå og man har dermed delte mavemuskler.
Det kan have flere følger både funktionelle og kosmetiske. Rent visuelt ses man typisk ved at man stadig ser gravid ud med topmave eller at man stadig har en blød bolledejs-agtig mave længe efter fødslen. Funktionelt kan man have problemer som lændesmerter, bækkensmerter, inkontinens, fordøjelsesproblemer, brok mv.

For at forebygge at mavemusklerne ikke forbliver delte efter fødslen er der flere ting man kan være opmærksom på under sin graviditet. Det er bl.a. at undgå aktivering af den lige muskel efter man er nået et stykke hen i graviditeten. Nogle steder har jeg læst efter 12. uge, nogle uger efter 20. Jeg har så vidt muligt undgået deciderede træningsøvelser for denne del af mavemusklerne (fx mavebøjninger) allerede fra uge 12. Men generelt har min tommelfingerregel været. Hvis en øvelse, eller hverdagsaktivitet for den sags skyld, giver mig en spids toblerone-formet mave, så er det noget jeg så vidt muligt skal undgå at lave.
I min hverdag er det særligt, hvordan jeg rejser mig fra liggende jeg er opmærksom på. Her ruller jeg (når jeg husker det) over på siden inden jeg kommer op og bruger mine arme så meget som muligt, så jeg skåner mavens muskler.

Til gengæld er det rigtig godt at træne de resterende mavemuskler, rygmusklerne, ballerne og bækkenbunden. Det forsøger jeg derfor at få tænkt med ind i min træning. Dog er jeg meget opmærksom, når jeg træner disse muskelgrupper, specielt de skrå, fordi jeg synes man virkelig let kommer at aktivere de lige selvom det ikke var meningen.
Igen, min tommelfingeregel er, at kigge efter om maven danner en spids. Gør den det så vælger jeg øvelsen fra.

Der findes tests for om musklerne har trukket sig sammen efter fødslen og et hav af øvelsesprogrammer man kan lave. Der findes faktisk også en operation for det, dog vil træning altid være at fortrække set fra min synsvinkel.
Jeg vender tilbage til emnet når jeg engang er kommet over fødslen og jeg kan se, om mit senebånd trækker sig sammen og musklen samles.

Anne Pahl

Graviditetssymptomer so far

 photo CDA35F45-668D-49D8-8634-A48DD7615BF0_zpsg3wzcp4y.jpg

De spørgsmål jeg har fået allermest når folk har fundet ud af, at jeg er gravid er henholdsvis “Hvordan har du det så?” og “Har du så fået nogle sjove cravings?”

Jeg har det som udgangspunkt rigtig, rigtig godt. Jeg tror i store træk jeg har været meget heldig med, hvordan jeg har haft det i graviditeten. I hvert fald i sammenligning med, hvad jeg ellers høre fra andre.

KVALME – Jeg har stort set ikke haft kvalme. Nogle få dage og ellers hvis jeg blev/bliver for sulten. I starten var det nærmest i samme sekund jeg følte sult jeg helst skulle have mad for at holde kvalmen stangen. På det sidste kan jeg godt trække den 15-30 minutter, men det er også max. Spørger folk om jeg har døjet med kvalme siger jeg som udgangspunkt nej, for jeg synes det har været forholdsvis let at holde nede.
Jo, der er faktisk en anden ting jeg har haft og stadig har lidt problemer med ift. kvalme; Tandbørstning. Jeg kan simpelthen ikke klare hvis tandbørsten kommer for langt tilbage i munden, hvis der kommer for meget skum eller skummet kommer for langt tilbagebi halsen. De få gange jeg har kastet op har stort set alle skyldtes tandbørstning. Lidt underligt måske? Jeg har i hvert fald ikke hørt om det før.

CRAVINGS – Jeg har ikke haft de vilde cravings. De første ca. 8 uger var jeg ret vild med danskvand med frugtsmag. Faktisk så meget, at jeg endte med at investere i en sodastreamer i stedet for at købe det i flasker hele tiden.
Men derudover ingen cravings – jo måske mad in generel. Jeg kunne allerede inden jeg blev gravid ikke gå ret længe mellem at jeg fik mad og det er om muligt kun blevet forstærket.

HALSBRÆND/OPSTØD – meget charmerende kategori, ikke? Jeg har heldigvis (7-9-13) ikke døjet med halsbrænd. I hvert fald ikke endnu, men de sidste par uger har jeg dog ind imellem lettere fået opstød efter jeg har spist. Ad, virkelig ikke lækkert!

HUD – Jeg har heldigvis ikke døjet med at min hud er gået fuldstændig i hormonella-acne-udbrud. Ikke mere end den plejer i ansigtet i hvert fald. Til gengæld har jeg fået en masse små knopper, mit gæt er små talgknopper, eller hudorme (jeps – vi bliver ved det mindre lækre!) på ryggen. Øv, ikke fedt! Men det hjælper heldigvis med en god bodyscrub når jeg er i bad.
Andet med min hud er at huden på maven KLØR!!! Det har min hud gjort næsten fra starten og gør det stadig. Det på trods af at jeg smør og smør og fugter og fugter.

STRÆKMÆRKER – Det hører måske også under hud, men tager den lige for sig selv. Jeg har 7-9-13 været forskånet for strækmærker indtil videre. Jeg ved udemærket, at man siger at det ikke hjælper noget at smøre i olier og cremer og alverdens ting. Men jeg gør det nu altså alligevel. Både fordi min maven klør, men også fordi jeg tænker, at hvis der er den mindste mikroskopiske chance for, at jeg kan gøre en forskel ved at smøre. Så vil jeg hellere gøre det, end at gøre ingenting. Så har jeg da i det mindste gjort et eller andet.

BÆKKENSMERTER – Jeg har haft problemer med mit bækken siden jeg var omkring 17 år gammel. Jeg har lavet øvelser, har været ved kiropraktor, er blevet tapet, har fået akupunktur mv. Og jeg har stadig haft smerter fra SI-leddene (de to led bagpå ved smilehullerne) af og til. Problemet er, at jeg bare er ret løs i mine led generelt.
Derfor var jeg også ret spændt på, hvordan mit bækken ville klare en graviditet. Jeg havde lidt gener, da jeg var omkring uge 12-13 stykker, men på det tidspunkt spillede jeg med i en musical, hvor jeg hoppede og dansede en masse, og det har jeg også fået bækkensmerter af de foregående år jeg har gjort det. Så det tilskriver jeg ikke graviditeten. Næste gang jeg mærkede mit bækken var jeg omkring uge 19-20 stykker. Jeg havde været til Step Fit Medium i fitness, hvor jeg havde hoppet op og ned af en stepbænk i 50 minutter. Om aftenen kunne jeg næsten ikke gå. Men efter jeg havde sovet var det væk næste morgen. Heldigvis! Den var dog gal igen ugen efter, da jeg hjalp med at grave ud til sokkel til vores nye skur, samt slæbe sokkelsten og støbe. Det skulle jeg nok ikke have gjort, for smerterne varede helt til dagen efter.
Jeg har dog haft lidt svært ved at vurdere, hvad jeg har kunnet gøre og ikke har kunnet gøre uden at jeg har fået ondt, fordi smerterne først er kommet bagefter. Jeg har dog fundet ud af, at jeg helst skal undgå belastning, hvor jeg laver rotation og foroverbøjning på en gang.
Så jeg passer lidt på, men gør som udgangspunkt alt, hvad jeg kan. Jeg træner stadig styrketræning alt det jeg kan finde tid til, cykler til arbejde og hjælper til med vores skurbyggeri derhjemme. Jeg hader at skulle afstå fra at gøre ting, fordi jeg er gravid. Jeg er jo for guds skyld ikke syg!

TRÆTHED – Jeg har ikke døjet sådan helt vildt med træthed. Jeg arbejder pt. over 40 timer om ugen og ja, jeg er træt om aftenen, men ikke mere end jeg tænker jeg ellers ville være. Dog er jeg blevet mere glad for min seng om morgenen. Det er bare så hyggeligt at blive liggende og holde om maven og slumre lidt.

VÆSKE I KROPPEN – Jeg har heldigvis kun oplevet hævede ankler en enkelt gang. Jeg var kun i uge 11, så det kom meget bagpå, at jeg oplevede det. Vi var til bryllup, hvor vi sad ned i mange timer i et meget, meget varmt lokale. Jeg måtte simpelthen flere gange spænde remmene på mine sandaler ud flere gange for at kunne holde ud at have dem på. Jeg har ikke døjet med det siden og håber at kunne undgå det så meget som muligt.

Så det korte af det lange er, her godt halvvejs i graviditeten, at jeg har det helt fint. Jeg nyder det og selvom jeg også glæder usandsynligt meget til baby kommer, så synes jeg også selve graviditeten er spændende er opleve.

Anne Pahl

Endelig!

 photo 0AAEEE44-3500-41BD-A3A0-4F38ACCC50E3_zps68bsfem3.png

Endelig fandt jeg tid til at skrive dette indlæg og endelig er min deodorant-jagt slut.
Desværre tog indlægget så en uge om at komme herind, da jeg ikke har kunnet komme ind på min blog, men nu lykkedes det endelig.

Jeg er så glad for mit valg om at skifte mine skønhedsprodukter ud med nogle uden alt for meget krims krams. Siden jeg har gjort det, har jeg nemlig (7-9-13) ikke haft nældefeber en eneste gang – FANTASTISK!

Det sværeste har været, at finde en deodorant, som ikke indeholdt alt muligt, men som samtidig rent faktisk virkede.
Som du kan se på billedet har jeg været igennem en del, inden jeg endelig har fundet en der dur.
Hvis jeg skal dele dem lidt op, så har vi nederst på pointskalaen deodoranten fra Neutral og den fra Apoteket.
Den fra Neutral holdt mig maks fri for svedlugt et par timer. Virkelig øv når man som jeg har et aktivt arbejde.
Apotekets holdt en smule længere, men stadig heller ikke ret meget mere end et par timer.
Lidt højere på min skala finder vi Clean og La Roche-Posay. De holdt længere end de to foregående. Når jeg tog en af dem på om morgenen, kunne jeg ca. holde mig fri for svedlugt indtil middag eller kort derefter. Det var ikke helt lang tid nok i min optik og samtidig var disse to med parfume og “kun” uden parabener og aluminium.

Så jagten fortsatte. Næste deodorant på min vej blev fra Rudolph Care. Den indeholder, så vidt jeg kunne finde ud af, også noget parfume, men den er svanemærket, så jeg blev enig med mig selv om, at den måtte være ok.
Denne deodorant kunne holde nogle dage hele dagen, men de fleste dage kun ud til sidst på eftermiddagen.
Jeg holdt ved den nogle uger, men var stadig ikke hundrede procent tilfreds.

Derfor sprang til sidst ud i et sidste forsøg, som jeg var blevet anbefalet af flere, en krystal-deodorant. Jeg havde ikke de store forventninger og syntes faktisk det lød bøvlet at den skulle aktiveres med vand inden den kunne påføres.
Men nøj, hvor blev jeg positivt overrasket.
Den er betydelig nemmere at påføre end jeg havde regnet ned og kan holde hele dagen selv på dage med musical forestillinger som jeg har gang i lige nu og træning som jeg også er kommet mere igang med igen (mere om det i næste indlæg).
De få gange hvor den ikke har været helt effektiv, er jeg ret overbevist om, at det er fordi jeg har sjusket med påføringen.
De varmeste anbefalinger herfra.

(Indlægget er ikke sponsoreret)

Anne Pahl

Et kemitjek

 photo 4C387D6B-5EC0-41C3-956F-E5C7634D0DBA_zpsgaxbp2mw.jpg~original

Da jeg var omkring 15 år gammel vågnede jeg en morgen på camping med min familie med nældefeber på benene. Vi fandt aldrig rigtig ud af, hvad årsagen var, men skyldte skylden på noget nyt sengetøj, som ikke var blevet vasket inden brug.

Siden hen har jeg oplevet nældefeber on/off i perioder, suppleret med rindende næse, kløende øjne og træthed.
Jeg lyder som den klassiske allergiker, ikke? Det sjove er bare, at når lægerne tester mig, så har jeg ikke allergi. Vi har derfor kun kunnet symptombehandle, forstået på den måde, at jeg har taget antihistaminer efter behov.

I den sidste tid er min nældefeber blusset op igen uden at jeg kan finde noget mønster i hvorfor det kommer.
For at prøve at gøre bare et eller andet for at forebygge det hentede jeg her i weekenden app’en Kemiluppen udgivet af Forbrugerrådet Tænk. Måske kender I den allerede, måske ikke. Jeg havde selv hørt om den, men havde ikke prøvet den af før. Jeg gennemgik alle mine produkter(og ja der var mange) og blev virkelig overrasket over, hvor mange der enten fik rød kolde eller gul kolbe. Gul betyder at produktet er fri for en række problematiske stoffer, men indeholder enkelte indholdsstoffer man skal være opmærksom på.
Rød betyder, at de ikke vil anbefale en at købe produktet.

Man kan så selvfølgelig undre sig over, at de produkter, der fik rød kolbe så overhovedet må sælges, men det er ikke altid indholdsstoffet i produktet i sig selv der er problematisk men det stof lagt sammen med andre stoffer, der tester rød. Altså den samlede mængde.

Jeg tog over tværs og sorterede alle røde produkter fra, det er dem I ser på billedet herover. De gule kom i kælderen og kan måske komme frem igen, når min nældefeber ikke skaber sig så meget.
Sidenhen har jeg læst, at der er folk der mener, at forbruget er for kritiske ift. hvilke produkter, der får hvilket mærkat, men lige nu, hvor jeg ikke ved hvorfor jeg slår ud går jeg hellere med livrem og seler end tager en chance.
Dette føre så til en ny problematik, for NØJ det er svært at finde en deodorant, som får grøn kolbe af Kemiluppen og stadig rent faktisk sørger for man ikke lugter af sved.
Mere om det i mit næste indlæg.

Anne Pahl

Heldigt eller uheldigt stofskifte?

 photo E92463ED-FAB7-4DAD-B65B-B99AA0E591A9_zps1tjye5nk.jpg~orginal

”Ej, hvor er du heldig, du må have et fantastisk stofskifte, når du kan spise så meget og se sådan ud”.
Denne sætning og diverse variationer af den har jeg hørt til ukendelighed. Sammen sætninger som ”Jeg tror jeg har lavt stofskifte, det er nok derfor jeg vejer lidt for meget” eller ”Jeg skal bare se på en kage, så sidder den på sidebenene”.
Jo flere gange jeg har hørt disse sætninger, jo mere nysgerrig er jeg blevet på at finde ud af, om det egentlig har noget på sig. Vi har jo alle en idé om, hvad stofskifte er, men er nogle bare mere heldige end andre eller hvordan hænger det sammen?

Ifølge Professor Arne Astrup, leder af institut for human ernæring ved Københavns Universitet er det kun i yderste sjældne tilfælde, at overvægtige og fede har et lavere tilfælde.
Ifølge Thyreoidea Landsforeningen, forening for stofskiftepatienter diagnosticeres der hvert år 1600-1800 tilfælde af for lavt stofskifte i Danmark og 5000 tilfælde af for højt stofskifte.
Altså ser det ud til, at der er betydeligt flere, der får for højt end for lavt, så dette kan nok ikke i ret mange tilfælde bruges som ”undskyldning” for de ekstra kg på hofterne.

Vores stofskifte består af 3 komponenter;
Hvilestofskiftet (Basal metabolic rate – BMR), fødeinduceret termogenese (FIT) og fysisk aktivitet (Physical activity level – PAL).

BMR er den mængdeenergi vores krop bruger for at være til i hvile, fx at hjertet pumper, at der dannes nye celler mv. Det udgør den største del af vores totale stofskifte, 50-70 % og er nogenlunde konstant. Den allerstørste faktor i forhold til de forskelle, der kan være mellem vores BMR er den fedtfri masse (FFM). Den udregnes ved at trække fedtmasse fra samlet kropsvægt. Fedt forbrænder nemlig kun 19 KJ/dag, hvorimod muskler forbrænder 54 KJ/dag.

Andre faktorer der har påvirkning på vores BMR er bl.a. alder og køn. Kvinder har en lavere FFM end mænd og dermed et lavere BMR. Ift. alder falder FFM med alderen og dermed falder BMR også. Ud over dette fald, falder BMR generelt 150 KJ/10 år.
Psyke er også en indvirkning på stofskiftet, idet flere psykiske tilstande gør at man udskiller adrenalin, som øger stofskiftet. Ligeledes har vores hormonbalance en indflydelse, det er bl.a. her vi finder en af forklaringen på, at nogle folk har stofskiftesygdomme, da de producerer for meget eller for lidt skjoldbruskkirtelhormon. Vores kønshormoner, såsom kvinders menstruationscyklus kan også påvirke stofskiftet.

Hvad så med arvelighed? Kan man arve et dårligt stofskifte?
Svaret må være; en smule. BMR afhænger af vægten af vores fedtfrimasse og herunder er jo vægten af vores organer. Disse har genetisk ikke den samme størrelse, hvilket kan være en forklaring på, hvorfor man ved folk med samme alder, køn, vægt og FFM ser op til +/- 10 % forskelle i BMR.
Hos rygere er BMR op til 5-10 % højere end hos ikke-rygere. Dette skyldes hovedsageligt, at nikotinen stresser kroppen, og stofskiftet derfor øges, som ved psykisk stress. Stopper man med at ryge falder stofskiftet til det normale niveau, hvilket kan forklare, at mange tager på ved rygestop.

Jeg har, som mange andre også hørt, at man kan spise eller drikke bestemte ting og derved øge sit stofskifte. Passer det så?
Til dels. Koffein, som i fx kaffe, the og cola stimulerer stofskifte, dog i mindre grad end nikotin. Men effekten falder ved dagligt indtag, så der er ikke meget hjælp at hente der, hvis man vil øge sit stofskifte. Chili og andre krydderier, som indeholder stoffet capsacain, siges også at øge stofskiftet. Men så snart chilien ikke brænder i munden mere er påvirkningen af stofskiftet faktisk væk og den effekt der kortvarigt er der er lille, så det spiller ikke en stor rolle ift. vores samlede stofskifte.

FIT, fødevareinduceret termogenese, er den mængde energi kroppen bruger på at indtage, optage og bearbejde den mad vi spiser. Det udgør ca. 10 % af den energi det måltid vi spiser indeholder. Vores stofskifte er øget ca. 3-12 timer efter vi har spist det pågældende måltid. Hvor mange måltider vi spiser har ingen indflydelse på FIT, hvilket jeg faktisk ellers troede. Jeg har altid troet at man holdt sin forbrænding i gang ved at spise mange små måltider. Dette vil jeg dykke mere ned i, i et kommende indlæg.

Den termogene effekt er afhængig af hvordan vores måltid er sammensat. Den er for fedt kun 1 %, for kulhydrat 5 % og 30 % for protein. Så ja, der er fordele ved at spise protein. Men kulhydrat er også vigtigt, da det via vores nervesystem får frigjort noradrenalin, der ligesom adrenalin øger stofskiftet.
Ligesom BMR falder FIT jo ældre vi bliver. Er man overvægtig eller insulinresistent er FIT lavere end normalt. De overvægtige kan dog normalisere FIT ved vægttab.

PAL, fysisk aktivitetsniveau, er den sidste komponent i vores samlede stofskifte og udgør 20-40 %. Som navnet angiver, afhænger dette af vores aktivitetsniveau i løbet af dagen. Men det afhænger faktisk også af vægt, da det kræver mere energi at flytte mange kg end det kræver at flytte få. Man kan gange sin energiomsætning med 5-10 ved muskelarbejde, ja faktisk med helt op til 14 ved meget intensiv aktivitet.
Ved hård fysisk aktivitet er stofskiftet forhøjet i 12-25 timer efter aktiviteten. For at denne forhøjning skal have en betydning for vores samlede stofskifte skal aktiviteten være på 60-65 % af ens max over længere tid.

Så når mange overvægtige mener, at de har et for lavt stofskifte, er dette (når vi ser bort fra stofskiftesygdomme) faktisk ikke tilfældet. Grundet den større kropsmasse er stofskiftet højere. Taber man sig normaliseres stofskiftet, så det vil altså falde undervejs i et stofskifte, hvilket kan forklare, at man kan opleve, at ens vægttab går i stå undervejs i et vægttabsforløb.

Hvis man gerne vil tabe sig og derfor spiser mindre end ens krop har brug for vil ens stofskifte falde. Dette skyldes bl.a. at FIT falder, når man spiser mindre mængder, men også at man jo vil tabe sig og derfor får en mindre legemsvægt og derved lavere BMR. Jeg siger ikke, at det er dårligt for et vægttab at spise efter en diæt, jeg påpeger kun, at det påvirker stofskiftet.

Vil man udregne sit daglige stofskifte, kan man bruge udregningen herunder. Det daglige stofskifte kaldes også ligevægtsindtaget, da det er det jeg skal bruge for at holde min vægt.
Man finder sit ligevægtsindtag ved at gange BMR med den faktor for PAL som er angivet under tabellen med BMR.

Formel for at beregne BMR: (Kilde: Nordic nutrition recommendations 2004)

Alder                                BMR (KJ/dag)

Mænd
11-18                                74 x V + 2750
19-30                               64 x V + 2840
31-60                               48,5  x V + 3670
61-75                                49,9 x V + 2930
Over 75                           35 x V + 3430
Kvinder
11-18                                 56 x V + 2900
19-30                                61,5 x V + 2080
31-60                                36,4 x V + 3470
61-75                                38,6 x V + 2880
Over 75                           41 x V + 2610
V = Vægt

PAL, fysisk aktivitetsniveau:
Rullestolsbunden eller sengeliggende 1,2
Stillesiddende arbejde med kun lidt fysisk aktivitet 1,4
Stillesiddende arbejde med ingen eller begrænset fysisk aktivitet i fritiden 1,5
Stillesiddende arbejde med et vist behov for fysisk aktivitet 1,6
Stillesiddende arbejde med et vist behov for fysisk aktivitet med ingen eller begrænset fysisk aktivitet i fritiden 1,7
Hovedsageligt stående arbejde 1,8-1,9
Sport eller anden hård fysisk aktivitet i fritiden (30-60 min. 4-5 gange/uge) + 0,3
Hårdt kropsarbejde eller meget høj fritidsaktivitet 2,0-2,4

Lever man op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet vil man skulle bruge PAL faktor 1,8.
I gennemsnit lever den danske befolkning ikke op til det. De kan derfor i gennemsnit kun gange med 1,6.

I mit tilfælde vil formlen hedde:
BMR = 61,1 x 60 + 2080 = 5770 KJ.
Ligevægtsindtag = 5770 x 1,8 = 10.386 KJ.
Da man ofte regner i KCAL kan man omregne til dette ved at dividere med 4,184, og jeg vil så have et dagligt stofskifte på 2482,31 KCAL.
Indtager jeg mere end dette vil jeg tage på og indtager jeg mindre vil jeg tabe mig.

Så nej, jeg er ikke heldigere end så mange andre med mit stofskifte. Det afhænger hovedsageligt af størrelsen af fedtfri masse og fysisk aktivitetsniveau.

Anne Pahl