Velkommen til verden

 photo 7C18774D-211E-4400-9FE0-77F5394789F9_zpshkl0c1cx.jpg~original

Natten mellem torsdag og fredag blev vores verden for altid forandret, da vi blev forældre til den skønneste lille pige.
Vi bruger tiden på at lære vores prinsesse at kende, hvorfor dette bare bliver et kort tjek ind på bloggen og ikke noget langt indlæg.
Jeg vender tilbage når jeg kan løsrive mig lige nøjagtig længe nok til at få skrevet lidt mere om det hele.

Anne Pahl

Moderne stofbleer

 photo 249E4A49-B91D-4B38-ABAD-1B02E0BE74BB_zpskfimhicn.jpg~original

”Nu har du da vist et hippie-moment” er bare én af de reaktioner jeg har fået, når jeg har fortalt folk, at vi vil prøve at bruge moderne stofbleer til vores barn i stedet for papirsbleer.
Det har vi muligvis – et hippie-moment altså, men fred være med det. Vi har bestemt os for at prøve det af og det går vi all-in på, i første omgang i hvert fald.

Hvordan kommer man på sådan en idé?
Som du måske har læst HER købte vi vores barnevogn hos Abeunger.dk. Jeg havde på deres instegram set de stofbleerne og erklæret, at sådan nogle skulle jeg i hvert fald IKKE bruge. For mig stod de som noget bøvlet og lidt ulækkert fra en fjern fortid. Alligevel var der inderst inde i min hjerne også vakt en lille nysgerrighed. For der måtte jo være en grund til, at stofbleer kom frem igen. Det gjorde de jo nok ikke, hvis det var ulækkert og besværligt. Samtidig kunne jeg også se, at de morderne stofbleer så noget anderledes ud, end en gylpestofble, der bliver bundet om barnet, fæstnet med en sikkerhedsnål og derefter pakket ind i et par lanoliserede uldblebukser.

I august besøgte vi så Abeungers showroom i Støvring for at kigge på den barnevogn vi gerne ville have. På et bord i showroomet så diverse andre ting fra deres sortiment, bl.a. stofbleerne. Min nysgerrighed var stor og jeg måtte hen og kigge og røre og til sidst også spørge ind til, hvordan de fungerede.

De bleer hun havde liggende var af mærket gdiapers. De består af 3 lag – yderst en bomuldsble, deri en vandafvisende vugge, som knappes fast i bukserne og indeni vuggen et sugende lag, som både kunne fås som engangs og som stof.
Vælger man det sugende lag som engangs kan det kompostes (hvis der kun er tisset i dem), skylles ud i toilettet eller selvfølgelig smides ud som en almindelig engangsble. Vælger man stof vasker man dem og bruger dem igen.
Det lød i og for sig fint nok, men jeg syntes altså stadig det var lidt ulækkert at skulle vaske stofindlæg med L-O-R-T. Det hjalp dog lidt, da hun fortalte at man hen over stofindlægget kunne lægge et stykke rispapir, som fangede ”fyldet”. Dette rispapir kunne man så skylle eller smide ud og så sugede indlægget, man skulle vaske kun væden.

Men hvorfor vælge disse bleer frem for engangs? Nogle af de begrundelser hun gav os, og som jeg sidenhen har læst meget mere om er;

  • Bedre for miljøet – det var/er ikke den grund, der betyder mest for os og der er også mange diskussioner om det virkelig er rigtigt, da man jo skal vaske stofindlæggene. Dog kan man sige, at stofbleerne er bedre for miljøet at producere, da der ikke bruges nær så mange og de også er bedre at skaffe sig af med igen, da de ikke skaber nær så meget skrald.
  •  Bedre for barnets hud – dette betyder en del for os. Rigtig mange børn får røde numser når de bruger bleer. Med stofbleer er det bare betydelig færre børn, der får problemer med det end dem der bruger engangs.
  • Billigere – stofbleer er dyrere i anskaffelse, men set over tid har vi fået af vide, at vi kan spare op imod 40-50 % af den udgift vi ville have haft til engangsbleer. Det er alligevel mange penge!
  • Barnets bliver før blefri, ofte som 2-årige – i en stofble kan barnet mærke, at det har tisset på en anden måde end i engangsbleer. Dvs. de bliver før bevidste om, at der er en konkens af at tisse i bleen. Jeg ved selvfølgelig ikke, om dette bliver tilfældet med vores barn, men det er i hvert fald, hvad jeg har fået af vide og kan læse mig frem til.
  • Færre blowouts, dvs. lort hele vejen op til nakken – jeg har faktisk ikke kunnet finde noget om dette når jeg har læst på nettet om stofbleer, men jeg kan huske vi fik det at vide. Tror det var noget med, hvordan bleen sidder og hey, kan vi minimere risikoen for blowouts tæller det helt sikkert op hos mig.

Både min kærestes og min interesse var blevet vakt og jeg brugte i de efterfølgende uger rigtig meget tid på at læse på nettet om moderne stofbleer, prøve at finde rundt i junglen af nye ord, blemodeller, indlægsmuligheder og meget mere.

Jeg kom frem til, at modellen som gdiapers var den bedste for os, da man oftest kun skal skifte indlægget og kan bruge bukserne og vuggen flere gange. Man får gevinsten fra stofbleerne, men ikke helt så meget vasketøj, som hvis hele bleen skal vaskes hver gang. Derudover var denne model også meget smalle ift. mange andre stofbleer, som enten er store i sig selv eller skal have en blebuks over for at holde tætte. Dette havde jeg nemlig hørt kunne være skidt for barnet rent motorisk og det er jo ikke lige det, der klinger bedst i en fysioterapeuts øre.
Så vi bestemte os for gdiapers, men åh jeg syntes de var pebrede.

Efter nogle måneder opdagede jeg mærket Culla di teby. Det er et italiensk mærke, som er mere eller mindre magen til gdiapers, bare noget billigere. Jeg kunne ikke finde nogen forskel som sådan i kvaliteten, så jeg begyndte at kigge mere på dette mærke.
De forhandles på webshoppen Shinzo.dk, men jeg kiggede også på mærkets egen hjemmeside. Der kunne jeg få en fuldtidspakke med alt det vi skulle bruge til et barn på stofbleer. Endda billigere end at købe delene enkeltvis. Men så skulle jeg jo have dem hjem fra Italien og det kunne godt blive besværligt. Jeg havde skrevet lidt med Shinzo.dk for at høre om mulighederne hos dem og da de tilbød os, at skaffe fuldtidspakken hjem til samme pris som den italienske webshop og med fri fragt, ja så slog vi til.

Vores pakke indeholder:

  • 15 blebukser i jersey af elastisk bomuld inkl. tilsvarende vugger i vandtæt PUL. 6 str. S (2,5-5,5 kg), 5 str. M (5-11 kg) og 4 str. L (10-17 kg).
  • 36 indlæg i bambus og mikrofiber. 18 str. S og 18 str. L. De sidste passer både til M og L blebukserne
  •  1 rulle rispapir
  • 1 wetbag. Det er den man har bleerne i indtil de bliver vasket.

Denne pakke skulle vi kunne klare os med i den tid vores barn skal bruge bleer. Selvfølgelig nok ikke ift. rispapir, men det koster heldigvis ikke ret meget.

Der kan skrives utrolig meget mere om stofbleer end jeg har gjort her. Hvordan gøres de klar til brug? Mere om de forskellige modeller, hvordan vasker man dem? Er de besværlige i praksis? Holder de tæt? Osv. osv.
Jeg kommer helt sikkert til at lave flere indlæg om stofbleer og vores erfaringer når vi får dem i brug i praksis. Dette indlæg handlede mest om hvorfor vi har valgte at skaffe os stofbleer i første omgang.

Jeg håber I vil byde ind, hvis I selv har erfaringer på området!

Anne Pahl

Nytårsaften – stadig gravid

 photo ABC687EC-E71F-4825-B234-46C284C2B1C3_zpszesaqlox.jpg~original

Ja, som billede og overskrift afslører, så startede jeg 2018 lige så tyk og højgravid som jeg sluttede 2017. Akkurat ligesom jeg gerne ville have det!
Som jeg har skrevet før ville jeg virkelig ikke ret gerne føde oveni jul eller nytår, simpelhen af rent praktiske årsager og det ser ud til, at jeg får lov til at få min vilje. Baby skal i hvert fald have ret meget fart på, hvis h*n skal nå at komme her på nytårsdag.

Vi havde en skøn nytårsaften sammen med en veninde, 2 vennepar og deres børn. Lækker mad, latter og afslappet stemning, jeg kunne ikke have ønsket mig ret meget mere.
Vi havde bestilt mad udefra, som vi bare skulle tilberede det sidste færdig til og anrette. Det var super lækkert. Jeg synes det var nemt, men det kan jeg selvfølgelig sagtens sige, da jeg ikke var en af dem der hjalp i køkkenet overhovedet.

Selvom det var en stille og rolig aften i nære venners selskab ville jeg selvfølgelig stadig gerne have noget fint tøj på på årets sidste dag. Noget der godt kunne tænkes, at være lidt en udfordring når man efterhånden har et velvoksent græskar placeret under sit maveskind. Men jeg synes faktisk det lykkedes mig at finde noget, som både var fint og jeg havde det godt i. En sort, normalt lidt oversize kjole fra pieces med fine sorte glimmerstriber. Den var på ingen måde oversize mere, men kunne faktisk ramme min store mave. Lige da jeg trak i den stod den dog ret underligt ned mellem barmen og maven, men et elastik omkring en “dut” af kjolen på indersiden og vupti – kjolen sad bedre og maven blev fint fremhævet.
Jeg var super tilfreds og tilpas hele aftenen.

2017 blev året, hvor jeg blev gravid og det har selvfølgelig fyldt meget i mit/vores liv. 2018 bliver så året hvor vi bliver forældre. Det er lidt sjovt at tænke på, for lige nu er det jo ikke sket endnu, men jeg er sikker på, at det selvfølgelig bliver dette års tema for os.
Jeg har tænkt så meget på og håbet så meget på, at komme over disse helligdage inden jeg går i fødsel og nu er jeg der så. Ovre de datoer jeg helst ville undgå og nu føles det lidt som et vakum. Som et venteområde af en art. Jeg har det meste af min graviditet snakket om, at jeg ikke har kunnet følge den utålmodighed, som jeg har oplevet andre gravide have. Hvor de siger “Nu kan jeg altså ikke vente mere – nu skal h*n bare ud!”. Jeg vil ikke sige at det er der jeg er endnu overhovedet. Jeg er trods alt kun 2 dage over tid og er stadig stort set ikke besværet. Men jeg kan godt mærke, at det jeg er kommet over alle de datoer jeg gerne ville har efterladt et eller andet rum i min bevidsthed, hvor der er fyldt med “så nu skal jeg ikke nå mere inden baby må komme”. Nu er jeg gået fra stadiet, hvor jeg helst ikke ville have baby kom til at nu er det helt okay. Det er en lidt underlig følelse det skifte.

I morgen har jeg mit næste, måske sidste besøg hos jordemoderen. Er lidt spændt på, hvad det byder på. Skal vi tale igangsættelse, undersøger hun om jeg har åbnet mig, hvor stor bliver baby skønnet nu osv.

Flere er begyndt at skrive til mig, om baby har meldt sin ankomst. Jeg kan forestille mig, at disse beskeder bliver flere og flere jo længere jeg går over tid. Det er ikke noget jeg har tænkt over før, og måske har jeg endda selv spurgt nogen om det sammen tidligere selvom jeg ikke husker det. Men jo, man bliver da nysgerrig når man kender nogen, der nærmer sig termin. Jeg kan bare mærke nu, at det faktisk er en underlig besked at få – “hvad så er der kommer baby i dag?”. Jeg har fået den både i går og i forgårs og tænker egentlig at det er rigtig sødt med omtanken. Men samtidig, hvis nu baby var kommet og vi var klar til at fortælle verden om det, mon så ikke vi ville melde det ud selv?

Nu lyder jeg måske utaknemmelig for folks interesse. Sådan skal det ikke forstås, jeg vil gerne have folk spørger interesseret til mig og maven. Jeg er bare kommet til at tænke lidt over det lidt spøjse i netop det spørgsmål “Hvad så? har du født”.
Jeg svare hjertens gerne, i hvert fald hvis jeg stadig bare ligger på sofaen og ser gamle afsnit af Bagedysten eller en eller anden serie. Det er sandsynligvis der man kan finde mig det næste stykke tid indtil baby vil ud. For som jeg skrev med en veninde om, det mest fornuftige for mig det næste stykke tid er at slappe så meget som muligt af og nyde tiden med maven.
Så må vi se hvornår baby har tænkt sig at komme ud og hilse på.

Jeg håber I alle er kommet rigtig godt ind i det nye år. Jeg er sikker på, at det har masser af spændende og gode oplevelser i vente.

Anne Pahl

Termin og tanker om fødslen

 photo 4AD635A9-51ED-41AA-9365-7C060B24325F_zpshp67nt4m.png~original

Kalenderen skriver 30. december 2017. For de fleste betyder det nok bare dagen før nytår, men for mig betyder det terminsdato. Det er lidt underligt, at nu er det endelig dagen som jeg har haft i sigte i mange, mange måneder og sandsynligvis kommer der ikke til at ske noget som helst. Det er nemlig kun ca. 5 %, der føder på den terminsdato de har fået af vide.

Skal man gøre det op i tal ser statistikken sådan her ud;
– 1 % føder før uge 33+0
– 6 % føder mellem uge 33+0 og 37+0
– 6 % føder mellem 37+0 og 37+6
– 15 % føder mellem 38+0 og 38+6
– 22 % føder mellem 39+0 og 39+6
– 27 % føder mellem 40+0 og 40+6
– 18 % føder mellem 41+0 og 41+6
– 5 % føder efter 41+6

I og med jeg ikke har født endnu kommer jeg til at blive en del af en af de 3 nederste rækker i statistikken. Jeg håber selv at føde 40+3 eller derefter, så er vi nemlig over nytår og nytårsdag. Men skulle baby nu bestemme sig for at komme i dag, i morgen eller i overmorgen så er h*n stadig mere end velkommen.
Har man ikke født 41+5 tilbydes man i Danmark igangsættelse. Jeg har ikke sat mig så meget ind i det endnu, men har både læst gode og dårlige historier om det. Kommer det dertil, så må jeg læse noget mere om det inden jeg siger ja eller nej til det.

Lige pt. har jeg ingen tegn på, at der skulle være en fødsel på vej. Min mave er ikke sunket, jeg har ingen tyngdefornemmelse, ingen tegnblødning, øget udflod eller slimprop, der er kommet ud. Jeg oplever umiddelbart heller ikke nogen plukveer eller jag af anden art. Og så alligevel passer det nok ikke helt. Jeg har mærket en smule murren i underlivet, men det er meget, meget lidt og slet ikke hver dag. Derudover kan jeg nogle gange mærke, hvis jeg har hænderne på maven, at den spænder op. Det underlige er bare, at jeg ikke kan mærke det i selve maven overhovedet. Jeg kan kun mærke det med hænderne.
Men, men, det er jo heller ikke alle gravide som overhovedet oplever nogle af disse tegn inden deres fødsel starter.

Kredser tankerne om fødslen spurgte min kusine den anden dag. Både ja og nej. Jo selvfølgelig tænker jeg på det, men langt fra hele tiden. Jeg synes det er rigtig svært at tænke så meget om det, da jeg jo ingenting ved.
Men jeg tænker da over det hvis jeg mærker noget forandret, f.eks. i forgårs, hvor baby var meget mere aktiv end den plejer – kunne det betyde noget. Jeg tænker da helt sikkert også over det i dag fordi det er terminsdatoen og jeg tror bestemt også jeg kommer til at tænke på det i morgen og nytårsdag, som jeg jo som sagt gerne vil over.

Jeg hører om mange gravide, som bliver utålmodige til sidst og nærmest ikke kan vente. Sådan har jeg det ikke. Jo selvfølgelig glæder jeg mig til at møde vores baby, men jeg føler mig ikke som sådan vildt utålmodig.
Spændt er nok det ord, som beskriver bedst hvordan jeg har det. Jeg er spændt på, hvornår det bliver, jeg er spændt på hvordan fødslen bliver, spændt på hvordan veer føles, spændt på at se baby, spændt på at finde ud af om vi får en dreng eller en pige. Ja kort sagt spændt på det hele.
Samtidig synes jeg det er meget svært at forholde sig til det hele. Jeg aner jo ikke, hvad der venter mig. Jeg synes stadig det er lidt urealistisk selvom jeg sidder med en kæmpe mave med liv i og jo godt ved, at vi skal være forældre når som helst. Men jeg tror altså ikke det går rigtigt op for mig før vi er i det.

Jeg frygter ikke fødslen, for jeg kan jo ikke frygte noget jeg ikke ved, hvad er. Jeg har læst en del fødselshistorier, både gode og dårlige, men jeg frygter ikke at alle de dårlige ting sker for mig. Jeg har heller ingen forestilling om, at alt der gode gør. Jeg forventer ikke ret meget, ud over at få en baby og at det kommer til at gøre ondt på den ene eller anden måde. Men jeg synes ikke jeg får noget ud af, at gå og være bange på forhånd.
Jeg må tage det som det kommer. Jeg stoler på de folk, der skal være omkring mig, min kæreste og personalet på fødegangen. Jeg har mødt 4 jordemødre indtil videre og i hvert fald de 3 af dem kunne jeg rigtig godt lide. Jeg stoler på, at jeg skal lade mig guide af den jordemoder, der nu engang kommer til at være til stede til fødslen og så skal jeg nok blive guidet på bedste måde.

Ud over jordemoderen skal der ikke andre med til min fødsel end min kæreste. Det har der slet ikke været tvivl om i mit sind. Derudover har jeg/vi heller ikke tænkt os, at give andre besked om noget før baby er ude. Det kan jo trække ud og så skal de gå og bekymre sig, om der nu er gået noget galt. Det ser jeg ingen grund til.

Som sagt regner jeg med, at tage tingene meget som de kommer og derfor er mine ønsker til fødslen også ret ”løse”.
Jeg vil gerne prøve vand som smertestillende, men føles det nu helt forkert på dagen, så er det ikke sådan at jeg partout vil i det. Jeg har heller nødvendigvis noget behov for at selve fødslen skal ske i vandet.
Jeg vil gerne prøve chiliplaster, lattergas, varmepude og akupunktur før fx bistik og epidural, hvis jeg får behov for smertestillende. Jeg har ikke på forhånd bestemt om jeg vil have smertestillende eller ej, det må jeg se. Kan jeg klare mig uden er det fint og kan jeg ikke, så er det lige så fint.
Jeg vil måske gerne have musik på, måske ikke. Vi tager det med så vi har det.
Kejsersnit vil jeg helst undgå, men ender det sådan for babys skyld, så må det være sådan.

Jeg har ikke tænkt så meget over frygten for at briste, jeg har hørt at man ikke mærker det i situationen alligevel. Faktisk har jeg tænkt mere over det, at der skulle komme noget med ud af den forkerte udgang når man presser. Det har faktisk fyldt en del i mit hoved. Men min jordemoder har skrevet i min journal, at jeg gerne vil have klyx når jeg kommer ind på hospitalet, så min ikke det går. Jeg har efterhånden også fået af vide ret mange gange, at jordemoderen er fuldstændig ligeglad, så det er begyndt at fylde mindre og mindre.

Det bliver spændende hvornår baby melder sin ankomst og hvordan det bliver, jeg er sikker på det bliver en fantastisk oplevelse lige meget hvad.

Anne Pahl

Jul som højgravid

 photo 3A2FA692-15F3-411C-A68A-D1FC00070516_zpsgnctdvt1.jpg~original

Julen var i år noget ret specielt. Jeg havde kun 6 dage til termin, så kunne jo principielt gå i fødsel når som helst. Min kæreste og jeg skulle for første gang holde jul sammen og endda være værter. Derudover fik vi gæster både fra min og hans familie, som enten ikke havde mødt hinanden før eller kun mødt hinanden få gange og nu skulle holde jul sammen. Der var kort sagt mange ting at være spændt på!

Heldigvis gik det hele over al forventning og vi havde en super aften.
Jeg havde uddelegeret flere af opgaverne, så vi ikke selv skulle stå for ret meget. Vi forberedte så meget som muligt allerede den 23. så vi kunne slappe af den 24. Eller dvs. min kæreste forberedte mest. Jeg lå en del på sofaen med fødderne oppe. Ved ikke om jeg har jinxet det faktum at jeg stort set ingen gener har haft i min graviditet ved at sige det en masse. I hvert fald har jeg siden den 22. døjet med væske i fødderne hvis jeg står eller sidder over længere tid. Øv! Jeg havde det virkelig svært med bare at ligge på sofaen og se ham ordne alt muligt. Min kæreste var simpelthen så sød og sagde, at jeg jo lavede en masse – jeg gror vores baby. Og så fik jeg ellers at vide, at jeg bare skulle være “the mind” ift. juleforberedelserne, så var han “the muscle”.
Heldigvis bliver mine fødder ikke kæmpe tykke og efter 5-10 minutter med dem op af aftager det allerede. Så jeg er 7-9-13 sluppet billigt indtil videre.

Under middagen var jeg et par gange henne på sofaen og ligge med fødderne oppe igen, men vores stue er heldigvis så lille, at det var lige ved siden af spisebordet, hvor de andre sad, så jeg var ikke tvunget til at forlade selskabet.

Jeg var hoppet i en mørkeblå velourkjole jeg har købt for en måneds tid siden. Det er egentlig ikke en graviditetskjole, men der er dejligt meget stræk i og jeg følte mig rigtig godt tilpas. Det betyder meget for mig her i graviditeten kan jeg mærke. Jeg vil stadig gerne have pænt tøj på, men orker ikke noget der snære eller generere. Denne kjole var perfekt.

Jeg havde kun ønsket mig få ting til baby og ellers mest ting til mig selv. Det var jo trods alt mine julegaver og ikke babys.
Men de 3 ting jeg/vi nu fik til baby er jeg super glad for! Jeg fik en strækvikle og en pusletaske og så fik min kæreste og jeg sammen en Nomi højstol, som var den jeg allerhelst ville have. Nu skal vi bare have fat i babyindsatsen, så vi kan bruge den fra baby er helt lille.

Både i min og min kærestes familie åbner vi gaver én og én, så man ser hvad hinanden får. Da vi var 10 personer tog det forholdsvis lang tid, så aftenen sluttede først klokken godt 2. Tykke var træt, men glad og tilfreds og da jeg gik i seng satte jeg et lille kryds på min mentale tjekliste.
Tjek, så var vi ovre 24/12, som jeg meget gerne ville undgå at føde på.

Anne Pahl
Older posts