At overvinde egne grænser for at sætte nye som mor

I mit sidste indlæg skrev jeg om den voksende kærlighed til ens baby, som kommer snigende helt uden man opdager det. Som jeg skrev startede det for mig som beskyttertrang, mere end kærlighed. Trangen til at passe på min lille tut var der med det samme og jeg vil stå på hovedet for at gøre det, der er bedst for hende. Det har dog vist sig, i nogle situationer at være noget sværere og faktisk lidt mere grænseoverskridende for mig, end man måske lige skulle tro. Stort set så længe jeg kan huske har jeg tænkt meget over at passe ind. At sige det rigtige, at have det rigtige på, at gøre det rigtige. Måske fordi jeg blev mobbet en...

Snigende kærlighed – igen

For nylig var jeg nødt til at slette et tidligere indlæg. Grunden til hvorfor er underordnet, men jeg var ret ærgerlig ved det, idet jeg syntes netop de to ting jeg berørte i indlægget betød en del for mig. Jeg besluttede mig derfor for, ikke at slette det, men skrive det om. Det første emne er kærligheden til ens baby og det tabu det kan være, hvis den ikke lige kommer væltende lige med det samme. Mens jeg var gravid hørte jeg mange andre gravide sige, at de elskede deres baby så højt, så højt. Det havde jeg virkelig svært ved at forholde mig til, for sådan havde jeg det ikke selv. Misforstå mig ikke, jeg var ikke ked af...

L-O-R-T

Jeg havde hørt det inden jeg fik børn, at man kommer til at tale en hel del om lort. Og nøj hvor er det sandt! Som jeg har skrevet om før har vores lille J døjet en del med maven allerede inden hun kom på flaske. Men efter hun kom på den blev det på ingen måde bedre. Som mange andre flaskebørn blev hun nemlig ramt af forstoppelse. Øv, hvor er det bare hårdt at se sin lille baby kæmpe og kæmpe og have virkelig ondt. Vi havde op til 5 dage imellem hver lorteble og det dur altså bare ikke når de er på flaske. I påskeugen snakkede jeg så med en læge (vores egen havde ferie) og hun...

Jeg er da ikke deprimeret

I vores kommune screener sundhedsplejersken for tegn på fødselsdepression, hvilket jeg synes er super godt. I vores tilfælde blev dette gjort, da baby J var godt 8 uger. Man skal udfylde et spørgeskema og får ud fra svarene en score. Man kan i alt score 30 point og jo højere scoren er, jo flere tegn er der på, at man kan være deprimeret. Ud fra, hvad jeg kan læse mig til, er der ikke helt enighed om, om det er 10, 12 eller 13 point, der er “grænsen” for hvornår der er indikation for noget. Når man svare på spørgeskemaet skal man tænke på, hvordan man har haft det den sidste uge. Vi svarede på skemaet 6 dage efter, at...

Av min amning!

Som barn var noget af det første jeg stykkede sammen til en hel sætning “Mig kan selv!”. Den sætning beskriver meget godt, hvordan jeg har det med at amme. Jeg har helt fra starten af graviditeten vidst, at jeg virkelig gerne ville og har egentlig ikke tvivlet på at det nok skulle lykkes. Der gik heller ikke ret lang tid efter hun var født før hun lystigt suttede. Hun er sgu dygtig den bette fis. Efter et par dage skulle den rigtige mælk jo løbe til og det var jeg faktisk lidt i tvivl om i starten om den gjorde. Jeg havde ikke brug for ammeindlæg, lækkede ikke what so ever. Og selvom mine bryster var vokset var de ikke...
Older posts