At overvinde egne grænser for at sætte nye som mor

Kun en uges barsel!

 photo 0E14F494-E97A-489E-B4CD-48AE0A3C7778_zps4vgz2z2e.jpg~original

På billedet her er jeg 23 uger henne i min graviditet og havde ingen idé om, hvem den lille spire i min mave var. Jeg vidste hverken om det var en ham eller hende. Billedet er bort set fra en enkelt dag præcis ét år gammelt og nu sidder jeg med en lille tut på knap 8 mdr., godt 7 kg og masser af krudt i rumpen.
Men jeg sidder også med kun 1 uge tilbage af min barsel, eller egentlig ferie, da jeg ikke er på barsel  længere. Det er nu ligemeget – det korte af det lange er, at jeg starter på arbejde igen om en uge. Ja, faktisk mindre, da den her mandag jo næsten er ovre.

Jeg har helt siden billedet herover blev taget vidst, at jeg skulle starte på arbejde igen omkring den her tid. Det har nemlig hele tiden været meningen, at min kæreste skulle overtage barslen. Han skal gå hjemme med lillepigen indtil 1/11, hvor hun (forhåbentlig) starter i den institution vi ønsker og så starter han selv på arbejde igen 14 dage efter.
Det at hun ikke skal i institution nu her, hvor jeg starter på job, men bare skal være hjemme hos sin far føler jeg gør det meget lettere for mig at starte. Hun skal ikke ud i fremmede omgivelser og passes af fremmede og det gør at jeg er lidt mere afslappet ift. at skulle afsted. Så når jeg at komme godt i gang på arbejde inden hun skal i vuggestue.
Vi håber i hvert fald hun skal i vuggestue. Vi skrev hende op stort set så snart hun var født, men er fortsat nr. 10 på venteliste. Jeg har ingen idé om, om 10 er godt eller skidt. Jeg ville bare ønske, at jeg allerede nu vidste, om man var købt eller solgt. Nu må vi se. Jeg tjekker nærmest dagligt ventelisten og det frustrerer mig lidt, at tallet nogle gange går den forkerte vej. I sidste uge var vi nr. 9, nu er vi nr. 10. Det gør det hele lidt sværere at regne med.

En kollega, som havde termin stort set samtidig med mig, og som fødte 10 dage før mig spurgte mig, da snakken faldt på min snarlige opstart på arbejde om jeg ikke syntes det var skræmmende at skulle tilbage. Det synes jeg slet ikke, jeg glæder mig faktisk. Da vi kom hjem fra sommerferie og kom hjem til vores rækkehus kunne jeg virkelig mærke, hvor meget jeg trængte til en hverdag, hvor jeg ikke bare går hjemme hver dag. Det skal ikke forstås som at jeg ikke har nydt min barsel, det har jeg virkelig – jeg trænger bare til at komme lidt ud i den virkelige verden.

Der er kun en enkelt ting jeg synes er skræmmende, og det er at jeg nok kommer til at gå glip af noget. Måske hendes første skridt, hendes første tand, hendes første ord. Det er jeg ked af, for hvor er det bare fantastisk at se sit lille menneske udvikle sig og opdage verden. Men jeg er helt hundrede procent sikker på, at det bliver fantastisk for både min datter og min kæreste at de skal gå hjemme sammen. Selvom jeg tror han får et mindre chok. Godt nok har han først haft ferie 3 uger og været på barsel de sidste 2 uger. Men det er bare lidt noget andet at gå ene hjemme end at være to om det.

Der er sket nogle sidste øjebliks lidt tomultprægede ændringer på mit arbejde, som gør, at jeg er lidt mere spændt på at komme tilbage end jeg var for en uge siden. Jeg glæder mig dog stadig, så må vi se, hvor hårdt det bliver, at komme i gang med en hverdag igen. Jeg kommer til at starte præcis 10 måneder efter jeg havde sidste dag, så der er jo sket en del.

Ser jeg tilbage på min barsel har den været fantastisk, men også meget anderledes end jeg måske havde forventet;

Jeg troede…
– At jeg skulle gå en masse lange ture med barnevognen
– At jeg skulle se en masse serier
– At jeg skulle blogge en masse
– At jeg skulle have ordnet en masse projekter herhjemme
– At jeg skulle sidde og hygge mig med at skrive i barnets bog

I virkeligheden…
– Mit barn er så nysgerrig, at hun ikke gad ligge i barnevognen med mindre hun sov. Hun sov som regel kun 20 minutter af gangen om dagen, så de lange gåture har der ikke været så mange af. Heldigvis gider hun godt barnevognen nu, hvor hun har knækket koden til at sidde op så hun kan følge med i, hvad der rør sig.
– I en af de gratis babypakker jeg havde hentet inden fødslen var der et gavekort til gratis Viaplay abonnement i et stykke tid. Det er slet ikke aktiveret. Det er vist et ret godt billede på, hvor meget jeg har fået set serie.
– Hvis man har fulgt med herinde, så ved man, at der ikke har været meget at følge med i. Jeg tror max jeg har blogget en gang om måneden siden jeg blev mor. Tiden har bare ikke været til det og når hun endelig har været puttet om aftenen, ja så var jeg så blæst i hovedet at jeg var ren sofakartoffel indtil jeg trillede i seng.
– Massere og massere projekter… jeg regnede i hvert fald med, at jeg skulle have rengjort en trælampe vi gerne vil have sat op. Jeg begyndte at gøre den ren for over et år siden og den ligger stadig fint i kælederen.
– Jeg har haft lidt dårlig samvittighed over den barnets bog og har på det sidste heldigvis fået skrevet en del i den. Men der er flere ting jeg simpelhen ikke har bidt mærke i. Hvilken dato smilede hun første gang, hvornår holdt hun hovedet. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg håber lidt at kunne sjusse mig lidt frem til det ud fra de tusindvis af billeder vi har af tutten. Det er lidt det samme med de der milestenskort jeg har. Det er godt nok langt fra dem alle jeg har fået taget i brug.

Min barsel har været præget af maveproblemer og manglende søvn om dagen, men den har stadig været skøn, for den har været sammen med min skønne lille pige.
Nu er jeg spændt på at komme tilbage på arbejdsmarkedet og finde ud af, hvordan det er at være der, når man er blevet nogens mor.

Anne Pahl

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

At overvinde egne grænser for at sætte nye som mor