Anmeldelse af Naturkind barnevogn

Snigende kærlighed – igen

 photo d84343b4-083e-4379-b333-da8143918939_zpspawptsmb.png

For nylig var jeg nødt til at slette et tidligere indlæg. Grunden til hvorfor er underordnet, men jeg var ret ærgerlig ved det, idet jeg syntes netop de to ting jeg berørte i indlægget betød en del for mig. Jeg besluttede mig derfor for, ikke at slette det, men skrive det om.

Det første emne er kærligheden til ens baby og det tabu det kan være, hvis den ikke lige kommer væltende lige med det samme.

Mens jeg var gravid hørte jeg mange andre gravide sige, at de elskede deres baby så højt, så højt. Det havde jeg virkelig svært ved at forholde mig til, for sådan havde jeg det ikke selv. Misforstå mig ikke, jeg var ikke ked af at vi skulle have en baby. Snare tvært imod! Jeg glædede mig helt vildt og var utrolig glad. Men jeg kunne ikke sige, at jeg elskede babyen – for jeg kendte den jo ikke.
Da jeg på et tidspunkt i min graviditet sagde det højt blev jeg mødt af nogle med, at jeg nok skulle være opmærksom på fødselsdepression. Det var jeg nu selv ret sikker på, ikke var aktuelt. Jeg tænkte bare, at det jo var meget naturligt ikke at kunne elske en jeg ikke havde mødt eller kendte endnu.
Jeg fortalte mig selv, at det skulle nok ændre sig, i det øjeblik jeg fik min baby ud og op til mig. Men da hun kom ud kom der ikke den der bølge af fuldstændig uhæmmet kærlighed. Beskyttertrang og trang til at passe på hende og tage mig af hende -ja. Kærlighed – ikke rigtigt.
Det var jeg faktisk lidt skuffet over. Og i mit stille sind skammede jeg mig måske også lidt. For hvilken mor elsker ikke sit barn?

Ugerne gik , vi lærte vores lille trold bedre at kende og uden jeg opdagede det kom kærligheden snigende. Først, måske ikke som noget jeg kunne sætte en finger på som kærlighed, men mere som den trang til at tage sig af hende som jeg har nævnt. Men også som om at jeg savnede hende, hvis jeg ikke var hos hende.
Det hjalp bestemt også på det, at hun begyndte at interagere mere og mere med os, vi fik skabt en forbindelse. Når hun den dag i dag smiler og griner til mig er der intet der gør mig mere lykkelig, og ligemeget hvor meget hendes “alterego” Hystaden dukker op ind imellem, så kan jeg nu sige, at jeg elsker hende ubeskrivelig højt.
Jeg ved ikke om det er normalt at man ikke har den der vanvittige store kærlighed til sit barn fra starten.
Men hvis du sidder derude som nybagt mor og den ikke lige er der. Så bare vent, den kommer snigende den kærlighed og du behøver på ingen måde have en efterfødselsreaktion, hvis den ikke lige er der.

Anne Pahl
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Naturkind barnevogn