Jeg er da ikke deprimeret

Snigende kærlighed og mamma bear

 photo d84343b4-083e-4379-b333-da8143918939_zpspawptsmb.png~original

Mens jeg var gravid hørte jeg mange andre gravide sige, at de elskede deres baby så højt, så højt. Det havde jeg virkelig svært ved at forholde mig til, for sådan havde jeg det ikke selv. Misforstå mig ikke, jeg var ikke ked af at vi skulle have en baby. Snare tvært imod! Jeg glædede mig helt vildt og var utrolig glad. Men jeg kunne ikke sige, at jeg elskede babyen – for jeg kendte den jo ikke.
Da jeg på et tidspunkt i min graviditet sagde det højt blev jeg mødt af nogle med, at jeg nok skulle være opmærksom på fødselsdepression. Det var jeg nu selv ret sikker på, ikke var aktuelt. Jeg tænkte bare, at det jo var meget naturligt ikke at kunne elske en jeg ikke havde mødt eller kendte endnu.
Jeg fortalte mig selv, at det skulle nok ændre sig, i det øjeblik jeg fik min baby ud og op til mig. Men da hun kom ud kom der ikke den der bølge af fuldstændig uhæmmet kærlighed. Beskyttertrang og trang til at passe på hende og tage mig af hende -ja. Kærlighed – ikke rigtigt.
Det var jeg faktisk lidt skuffet over. Og i mit stille sind skammede jeg mig måske også lidt. For hvilken mor elsker ikke sit barn?
Ugerne gik , vi lærte vores lille trold bedre at kende og uden jeg opdagede det kom kærligheden snigende. Første, måske ikke som noget jeg kunne sætte en finger på som kærlighed, men mere som den trang til at tage sig af hende som jeg har nævnt.
Min kæreste kaldte mig Mamma Bear, bjørnemoren, der passer på sin baby.

Da lillepigen var 6 uger havde vi besøg. Jeg har hele tiden været meget large med at vores gæster har måtte holde hende, det har jeg ikke haft et problem med. Hele fredag havde vi besøg og lillepigen var meget hos vores gæster. Natten til lørdag sov hun dårligere end normalt og jeg fik ikke ret meget søvn. Jeg var derfor ret smadret lørdag. Vi havde igen gæster og den ene, som selv er mor til to, tog ret hurtigt baby J. Så kunne jeg komme i bad, hvilket var super skønt. Hele formiddagen havde hun min baby, jeg havde hende kun kort for at amme. Da vi havde spist frokost og jeg havde ammet kom hun hen til mig og tog lillepigen ud af min favn. Uden jeg havde bedt om det. Derefter kiggede hun på mig og sagde, at så kunne jeg godt gå op og få noget søvn. Jeg blev ret paf, for ja, jeg var træt, men jeg ville faktisk også gerne være sammen med min baby. Jeg fik svaret noget med, at nu var jeg jo voksen. Til det fik jeg af vide, at det var jeg sikkert, men jeg tydeligvis ikke kunne finde ud af, hvornår jeg skulle gå op at sove, så nu tog hun beslutningen for mig.
Jeg blev endnu mere paf og endte faktisk med at gå op i seng. Mest af alt fordi jeg var i chok. Jeg fik selvfølgelig ikke sovet, det var jeg alt for chokeret og vred til. Det var kun 4. gang jeg mødte hende her og så blev jeg kommanderet rundt med i mit eget hjem og fik taget mit barn ud af min favn.
Mens jeg var gravid fik jeg flere gange af vide, at man skulle tage imod den hjælp, der blev tilbudt når man havde født. Men en ting er at bede om hjælp, eller hun havde tilbudt den. Noget andet er at få den trukket ned over hovedet. Jeg stod ret hurtigt op og tog mit barn. Vores gæst fornemmede, uden jeg egentlig fik sagt noget, hvor gal jeg var og kørte ret hurtigt derefter.
Jeg er ret ærgerlig over, at jeg ikke fik sagt fra i øjeblikket og i stedet gik i seng. Til gengæld gik det op for mig, hvor stort et behov jeg har for at have min lille pige hos mig. Hun må stadig gerne være hos andre, og jeg har også været væk fra hende, fx i fitness. Men det gjorde ondt at nogen tog hende fra mig.

Det var blandt andet den oplevelse, der viste mig, at jeg elsker den lille trold, og jeg elsker hende kun mere dag for dag.
Jeg ved ikke om det er normalt at man ikke har den der ubeskrivelig store kærlighed til sit barn fra starten. Men hvis du sidder derude som nybagt mor og den ikke lige er der. Så bare vent, den kommer snigende den kærlighed.

Anne Pahl
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Jeg er da ikke deprimeret