Av min amning!

Jeg er da ikke deprimeret

 photo A1CAF160-D85F-4E58-9720-54E3ECC1B9F3_zpseujkhsmo.jpg~original

I vores kommune screener sundhedsplejersken for tegn på fødselsdepression, hvilket jeg synes er super godt. I vores tilfælde blev dette gjort, da baby J var godt 8 uger.
Man skal udfylde et spørgeskema og får ud fra svarene en score. Man kan i alt score 30 point og jo højere scoren er, jo flere tegn er der på, at man kan være deprimeret. Ud fra, hvad jeg kan læse mig til, er der ikke helt enighed om, om det er 10, 12 eller 13 point, der er “grænsen” for hvornår der er indikation for noget.

Når man svare på spørgeskemaet skal man tænke på, hvordan man har haft det den sidste uge. Vi svarede på skemaet 6 dage efter, at vi havde fået af vide at vi skulle til at supplere amningen og det bar mine svar selvfølgelig præg af. Allerede mens jeg svarede kunne jeg godt regne ud, at jeg ville score flere point når det netop var ud fra den uge end hvis det havde været nogen af de foregående.
Men jeg er altså ikke deprimeret – det føler jeg mig i hvert fald ikke.
Vi har en rigtig god sundhedsplejerske og min halv-høje score betød bare, at hun spurgte lidt ind til, hvorfor jeg havde svaret som jeg havde på nogle af spørgsmålene. Vi fik os en snak og det var stille og roligt.

Der er ingen tvivl om, at det har påvirket mig meget ikke at kunne amme som jeg havde forestillet mig. Men det går bedre. Jeg er ved at acceptere det, jeg øver mig i hvert fald i det. Det hjælper på det, at lillepigen nu tager fint på. Så må jeg pakke mine forestillinger væk og blive gode venner med flaskerne.
Det er så noget helt andet – Oj, hvor er det altså bøvlet! Rengøre flasker, sterilisere flasker, koge vand, køle det af, varme det op etc. etc. Men mon ikke man vi finder en rutine på det med tiden.

Vi øver os i det hele taget på rutiner, fx på at komme ud at sove lur i barnevognen. Indtil for nylig har hun ikke rigtig brugt det der med at sove i løbet af dagen, kun korte powernaps på max 20 minutter. Men nu tager vi gerne 45-60 minutter i vognen 1-2 gange dagligt. Eller næsten dagligt. Som sagt så øver vi os stadig.
Men det giver altså noget godt når det lykkes. Både for lillepigen og mor her. Jeg kan få et bad, sætte en vask over, tømme opvasker eller som i dag rent faktisk finde tid til at tømme mit hoved lidt herinde. Det er sundt for mit hoved og jeg har en meget gladere pige i sine vågne timer på de dage, hvor luren er lykkes.

Så vi øver videre, på lur, på at blive venner med flasker og meget mere.
Nu vil jeg meget a pro pro gå over og tømme opvaskemaskinen inden J vågner. God weekend og måske påskeferie til jer alle.

Anne Pahl

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Av min amning!