Lykke og luft i maven

De gode råds jungle

 photo 4F14DAE4-0A07-4E6F-B417-8B39F48CED5F_zpsleglzcdh.jpg~original

I går var en af de der dage, der virkelig trak tænder ud. Lillepigens mave gav hende smerter det meste af dagen og jeg vandrede frem og tilbage med hende på armen, trøstede, aede og mest af alt – følte mig ret magtesløs.
Det er et helvede at se hende have ondt og vride sig i smerter og så ikke kunne gøre noget som helst for at hjælpe hende.

Vi har, som I ved, hvis I har læst med, prøvet lidt af hvert for at hjælpe hende. Kiropraktor hjalp ikke, zoneterapeut og kraniosakral ej heller. I hvert fald ikke nogen blivende effekt af noget af det.
Man bliver lidt smådesperat når ens baby har ondt og jeg har brugt jeg ved ikke hvor mange timer på at læse diverse råd på nettet. Men hold nu op, det er en jungle!
Sukkervand anbefales som smertestillende det ene sted. Det næste må de ikke få det, fordi deres nyre ikke kan udskille det, og de kan få nyresten af det. Yikes – det skal vi ikke nyde noget af. Og fik da helt dårlig samvittighed over, at vi har givet hende det.
Kamillethe kan berolige, men det må hun ikke få, da nogle børn har fået allergi af det fordi det er en plante.
Så fik vi anbefalet fennilkethe. Men det er jo også en plante, så nej det måtte hun heller ikke få.
Min mor anbefalede Mylicon-dråber, som jeg selv har fået som helt lille, da jeg også døjede med maven. Dem har vi fået fat i, men i forgårs blev jeg så fortalt, at dem kan hun blive afhængig af.

Det er ikke nemt at vide, hvad der op og ned altid. Jeg tror helt sikkert man kan få meget nyttig viden fra nettet, terminsgrupper og de mange personer, der gerne vil komme med gode råd. Men det er altså ikke let at vide, hvad råd man skal følge når de er modstridende dem man får. Jeg forsøger at følge min mavefornemmelse og lytter så hovedsageligt til fagfolk. Selvom vi også har fået modstridende råd af dem.

Det går, hvis jeg ser bort fra dagen i går, bedre med lille J’s mavekneb. Umiddelbart virker det til at være efter vi har fået mylicon-dråberne. Så dem holder vi ved, på trods af jeg fik af vide, at hendes mave kunne blive afhængig. Det blev jeg aldrig selv som lille og mig hjalp de også.
Måske er det også bare tiden, der skal hjælpe. Vi ved det ikke, men hovedsagen er, at hun langsomt får det bedre den bette.

Anne Pahl

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lykke og luft i maven