Termin og tanker om fødslen

Nytårsaften – stadig gravid

 photo ABC687EC-E71F-4825-B234-46C284C2B1C3_zpszesaqlox.jpg~original

Ja, som billede og overskrift afslører, så startede jeg 2018 lige så tyk og højgravid som jeg sluttede 2017. Akkurat ligesom jeg gerne ville have det!
Som jeg har skrevet før ville jeg virkelig ikke ret gerne føde oveni jul eller nytår, simpelhen af rent praktiske årsager og det ser ud til, at jeg får lov til at få min vilje. Baby skal i hvert fald have ret meget fart på, hvis h*n skal nå at komme her på nytårsdag.

Vi havde en skøn nytårsaften sammen med en veninde, 2 vennepar og deres børn. Lækker mad, latter og afslappet stemning, jeg kunne ikke have ønsket mig ret meget mere.
Vi havde bestilt mad udefra, som vi bare skulle tilberede det sidste færdig til og anrette. Det var super lækkert. Jeg synes det var nemt, men det kan jeg selvfølgelig sagtens sige, da jeg ikke var en af dem der hjalp i køkkenet overhovedet.

Selvom det var en stille og rolig aften i nære venners selskab ville jeg selvfølgelig stadig gerne have noget fint tøj på på årets sidste dag. Noget der godt kunne tænkes, at være lidt en udfordring når man efterhånden har et velvoksent græskar placeret under sit maveskind. Men jeg synes faktisk det lykkedes mig at finde noget, som både var fint og jeg havde det godt i. En sort, normalt lidt oversize kjole fra pieces med fine sorte glimmerstriber. Den var på ingen måde oversize mere, men kunne faktisk ramme min store mave. Lige da jeg trak i den stod den dog ret underligt ned mellem barmen og maven, men et elastik omkring en “dut” af kjolen på indersiden og vupti – kjolen sad bedre og maven blev fint fremhævet.
Jeg var super tilfreds og tilpas hele aftenen.

2017 blev året, hvor jeg blev gravid og det har selvfølgelig fyldt meget i mit/vores liv. 2018 bliver så året hvor vi bliver forældre. Det er lidt sjovt at tænke på, for lige nu er det jo ikke sket endnu, men jeg er sikker på, at det selvfølgelig bliver dette års tema for os.
Jeg har tænkt så meget på og håbet så meget på, at komme over disse helligdage inden jeg går i fødsel og nu er jeg der så. Ovre de datoer jeg helst ville undgå og nu føles det lidt som et vakum. Som et venteområde af en art. Jeg har det meste af min graviditet snakket om, at jeg ikke har kunnet følge den utålmodighed, som jeg har oplevet andre gravide have. Hvor de siger “Nu kan jeg altså ikke vente mere – nu skal h*n bare ud!”. Jeg vil ikke sige at det er der jeg er endnu overhovedet. Jeg er trods alt kun 2 dage over tid og er stadig stort set ikke besværet. Men jeg kan godt mærke, at det jeg er kommet over alle de datoer jeg gerne ville har efterladt et eller andet rum i min bevidsthed, hvor der er fyldt med “så nu skal jeg ikke nå mere inden baby må komme”. Nu er jeg gået fra stadiet, hvor jeg helst ikke ville have baby kom til at nu er det helt okay. Det er en lidt underlig følelse det skifte.

I morgen har jeg mit næste, måske sidste besøg hos jordemoderen. Er lidt spændt på, hvad det byder på. Skal vi tale igangsættelse, undersøger hun om jeg har åbnet mig, hvor stor bliver baby skønnet nu osv.

Flere er begyndt at skrive til mig, om baby har meldt sin ankomst. Jeg kan forestille mig, at disse beskeder bliver flere og flere jo længere jeg går over tid. Det er ikke noget jeg har tænkt over før, og måske har jeg endda selv spurgt nogen om det sammen tidligere selvom jeg ikke husker det. Men jo, man bliver da nysgerrig når man kender nogen, der nærmer sig termin. Jeg kan bare mærke nu, at det faktisk er en underlig besked at få – “hvad så er der kommer baby i dag?”. Jeg har fået den både i går og i forgårs og tænker egentlig at det er rigtig sødt med omtanken. Men samtidig, hvis nu baby var kommet og vi var klar til at fortælle verden om det, mon så ikke vi ville melde det ud selv?

Nu lyder jeg måske utaknemmelig for folks interesse. Sådan skal det ikke forstås, jeg vil gerne have folk spørger interesseret til mig og maven. Jeg er bare kommet til at tænke lidt over det lidt spøjse i netop det spørgsmål “Hvad så? har du født”.
Jeg svare hjertens gerne, i hvert fald hvis jeg stadig bare ligger på sofaen og ser gamle afsnit af Bagedysten eller en eller anden serie. Det er sandsynligvis der man kan finde mig det næste stykke tid indtil baby vil ud. For som jeg skrev med en veninde om, det mest fornuftige for mig det næste stykke tid er at slappe så meget som muligt af og nyde tiden med maven.
Så må vi se hvornår baby har tænkt sig at komme ud og hilse på.

Jeg håber I alle er kommet rigtig godt ind i det nye år. Jeg er sikker på, at det har masser af spændende og gode oplevelser i vente.

Anne Pahl
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Termin og tanker om fødslen