Jul som højgravid

Termin og tanker om fødslen

 photo 4AD635A9-51ED-41AA-9365-7C060B24325F_zpshp67nt4m.png~original

Kalenderen skriver 30. december 2017. For de fleste betyder det nok bare dagen før nytår, men for mig betyder det terminsdato. Det er lidt underligt, at nu er det endelig dagen som jeg har haft i sigte i mange, mange måneder og sandsynligvis kommer der ikke til at ske noget som helst. Det er nemlig kun ca. 5 %, der føder på den terminsdato de har fået af vide.

Skal man gøre det op i tal ser statistikken sådan her ud;
– 1 % føder før uge 33+0
– 6 % føder mellem uge 33+0 og 37+0
– 6 % føder mellem 37+0 og 37+6
– 15 % føder mellem 38+0 og 38+6
– 22 % føder mellem 39+0 og 39+6
– 27 % føder mellem 40+0 og 40+6
– 18 % føder mellem 41+0 og 41+6
– 5 % føder efter 41+6

I og med jeg ikke har født endnu kommer jeg til at blive en del af en af de 3 nederste rækker i statistikken. Jeg håber selv at føde 40+3 eller derefter, så er vi nemlig over nytår og nytårsdag. Men skulle baby nu bestemme sig for at komme i dag, i morgen eller i overmorgen så er h*n stadig mere end velkommen.
Har man ikke født 41+5 tilbydes man i Danmark igangsættelse. Jeg har ikke sat mig så meget ind i det endnu, men har både læst gode og dårlige historier om det. Kommer det dertil, så må jeg læse noget mere om det inden jeg siger ja eller nej til det.

Lige pt. har jeg ingen tegn på, at der skulle være en fødsel på vej. Min mave er ikke sunket, jeg har ingen tyngdefornemmelse, ingen tegnblødning, øget udflod eller slimprop, der er kommet ud. Jeg oplever umiddelbart heller ikke nogen plukveer eller jag af anden art. Og så alligevel passer det nok ikke helt. Jeg har mærket en smule murren i underlivet, men det er meget, meget lidt og slet ikke hver dag. Derudover kan jeg nogle gange mærke, hvis jeg har hænderne på maven, at den spænder op. Det underlige er bare, at jeg ikke kan mærke det i selve maven overhovedet. Jeg kan kun mærke det med hænderne.
Men, men, det er jo heller ikke alle gravide som overhovedet oplever nogle af disse tegn inden deres fødsel starter.

Kredser tankerne om fødslen spurgte min kusine den anden dag. Både ja og nej. Jo selvfølgelig tænker jeg på det, men langt fra hele tiden. Jeg synes det er rigtig svært at tænke så meget om det, da jeg jo ingenting ved.
Men jeg tænker da over det hvis jeg mærker noget forandret, f.eks. i forgårs, hvor baby var meget mere aktiv end den plejer – kunne det betyde noget. Jeg tænker da helt sikkert også over det i dag fordi det er terminsdatoen og jeg tror bestemt også jeg kommer til at tænke på det i morgen og nytårsdag, som jeg jo som sagt gerne vil over.

Jeg hører om mange gravide, som bliver utålmodige til sidst og nærmest ikke kan vente. Sådan har jeg det ikke. Jo selvfølgelig glæder jeg mig til at møde vores baby, men jeg føler mig ikke som sådan vildt utålmodig.
Spændt er nok det ord, som beskriver bedst hvordan jeg har det. Jeg er spændt på, hvornår det bliver, jeg er spændt på hvordan fødslen bliver, spændt på hvordan veer føles, spændt på at se baby, spændt på at finde ud af om vi får en dreng eller en pige. Ja kort sagt spændt på det hele.
Samtidig synes jeg det er meget svært at forholde sig til det hele. Jeg aner jo ikke, hvad der venter mig. Jeg synes stadig det er lidt urealistisk selvom jeg sidder med en kæmpe mave med liv i og jo godt ved, at vi skal være forældre når som helst. Men jeg tror altså ikke det går rigtigt op for mig før vi er i det.

Jeg frygter ikke fødslen, for jeg kan jo ikke frygte noget jeg ikke ved, hvad er. Jeg har læst en del fødselshistorier, både gode og dårlige, men jeg frygter ikke at alle de dårlige ting sker for mig. Jeg har heller ingen forestilling om, at alt der gode gør. Jeg forventer ikke ret meget, ud over at få en baby og at det kommer til at gøre ondt på den ene eller anden måde. Men jeg synes ikke jeg får noget ud af, at gå og være bange på forhånd.
Jeg må tage det som det kommer. Jeg stoler på de folk, der skal være omkring mig, min kæreste og personalet på fødegangen. Jeg har mødt 4 jordemødre indtil videre og i hvert fald de 3 af dem kunne jeg rigtig godt lide. Jeg stoler på, at jeg skal lade mig guide af den jordemoder, der nu engang kommer til at være til stede til fødslen og så skal jeg nok blive guidet på bedste måde.

Ud over jordemoderen skal der ikke andre med til min fødsel end min kæreste. Det har der slet ikke været tvivl om i mit sind. Derudover har jeg/vi heller ikke tænkt os, at give andre besked om noget før baby er ude. Det kan jo trække ud og så skal de gå og bekymre sig, om der nu er gået noget galt. Det ser jeg ingen grund til.

Som sagt regner jeg med, at tage tingene meget som de kommer og derfor er mine ønsker til fødslen også ret ”løse”.
Jeg vil gerne prøve vand som smertestillende, men føles det nu helt forkert på dagen, så er det ikke sådan at jeg partout vil i det. Jeg har heller nødvendigvis noget behov for at selve fødslen skal ske i vandet.
Jeg vil gerne prøve chiliplaster, lattergas, varmepude og akupunktur før fx bistik og epidural, hvis jeg får behov for smertestillende. Jeg har ikke på forhånd bestemt om jeg vil have smertestillende eller ej, det må jeg se. Kan jeg klare mig uden er det fint og kan jeg ikke, så er det lige så fint.
Jeg vil måske gerne have musik på, måske ikke. Vi tager det med så vi har det.
Kejsersnit vil jeg helst undgå, men ender det sådan for babys skyld, så må det være sådan.

Jeg har ikke tænkt så meget over frygten for at briste, jeg har hørt at man ikke mærker det i situationen alligevel. Faktisk har jeg tænkt mere over det, at der skulle komme noget med ud af den forkerte udgang når man presser. Det har faktisk fyldt en del i mit hoved. Men min jordemoder har skrevet i min journal, at jeg gerne vil have klyx når jeg kommer ind på hospitalet, så min ikke det går. Jeg har efterhånden også fået af vide ret mange gange, at jordemoderen er fuldstændig ligeglad, så det er begyndt at fylde mindre og mindre.

Det bliver spændende hvornår baby melder sin ankomst og hvordan det bliver, jeg er sikker på det bliver en fantastisk oplevelse lige meget hvad.

Anne Pahl

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jul som højgravid