I hospitalstasken

Jul som højgravid

 photo 3A2FA692-15F3-411C-A68A-D1FC00070516_zpsgnctdvt1.jpg~original

Julen var i år noget ret specielt. Jeg havde kun 6 dage til termin, så kunne jo principielt gå i fødsel når som helst. Min kæreste og jeg skulle for første gang holde jul sammen og endda være værter. Derudover fik vi gæster både fra min og hans familie, som enten ikke havde mødt hinanden før eller kun mødt hinanden få gange og nu skulle holde jul sammen. Der var kort sagt mange ting at være spændt på!

Heldigvis gik det hele over al forventning og vi havde en super aften.
Jeg havde uddelegeret flere af opgaverne, så vi ikke selv skulle stå for ret meget. Vi forberedte så meget som muligt allerede den 23. så vi kunne slappe af den 24. Eller dvs. min kæreste forberedte mest. Jeg lå en del på sofaen med fødderne oppe. Ved ikke om jeg har jinxet det faktum at jeg stort set ingen gener har haft i min graviditet ved at sige det en masse. I hvert fald har jeg siden den 22. døjet med væske i fødderne hvis jeg står eller sidder over længere tid. Øv! Jeg havde det virkelig svært med bare at ligge på sofaen og se ham ordne alt muligt. Min kæreste var simpelthen så sød og sagde, at jeg jo lavede en masse – jeg gror vores baby. Og så fik jeg ellers at vide, at jeg bare skulle være “the mind” ift. juleforberedelserne, så var han “the muscle”.
Heldigvis bliver mine fødder ikke kæmpe tykke og efter 5-10 minutter med dem op af aftager det allerede. Så jeg er 7-9-13 sluppet billigt indtil videre.

Under middagen var jeg et par gange henne på sofaen og ligge med fødderne oppe igen, men vores stue er heldigvis så lille, at det var lige ved siden af spisebordet, hvor de andre sad, så jeg var ikke tvunget til at forlade selskabet.

Jeg var hoppet i en mørkeblå velourkjole jeg har købt for en måneds tid siden. Det er egentlig ikke en graviditetskjole, men der er dejligt meget stræk i og jeg følte mig rigtig godt tilpas. Det betyder meget for mig her i graviditeten kan jeg mærke. Jeg vil stadig gerne have pænt tøj på, men orker ikke noget der snære eller generere. Denne kjole var perfekt.

Jeg havde kun ønsket mig få ting til baby og ellers mest ting til mig selv. Det var jo trods alt mine julegaver og ikke babys.
Men de 3 ting jeg/vi nu fik til baby er jeg super glad for! Jeg fik en strækvikle og en pusletaske og så fik min kæreste og jeg sammen en Nomi højstol, som var den jeg allerhelst ville have. Nu skal vi bare have fat i babyindsatsen, så vi kan bruge den fra baby er helt lille.

Både i min og min kærestes familie åbner vi gaver én og én, så man ser hvad hinanden får. Da vi var 10 personer tog det forholdsvis lang tid, så aftenen sluttede først klokken godt 2. Tykke var træt, men glad og tilfreds og da jeg gik i seng satte jeg et lille kryds på min mentale tjekliste.
Tjek, så var vi ovre 24/12, som jeg meget gerne ville undgå at føde på.

Anne Pahl
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

I hospitalstasken