Valg af barnevogn

På barsel

 photo 1EDD986C-93CC-4878-9C81-2272EC5E5846_zpsny36xelm.jpg~original

I dag er første dag i min barsel. Det betyder, at min morgenudsigt så ud som på billedet herover. Jeg lå der dog ikke længe, jeg kommer hurtigt til at kede mig, hvis jeg bare skal ligge og dase, men det er nu rart at have muligheden.
Jeg sover ikke så godt om natten mere, heldigvis ikke fordi jeg er besværret eller har nogle gener. Jeg vågner bare og kan ikke sove igen. Det betyder at jeg er mere træt i løbet af dagen end jeg var tidligere ti graviditeten. Måske er det bare mit sovemønster, der er ved at indstille sig på, at jeg får mindre søvn end jeg plejer når Spiren er kommet til verden.

Det er helt underligt ikke at skulle på arbejde, og jeg tror faktisk ikke det sådan rigtigt er gået op for mig endnu, at der går næsten et år inden jeg skal det igen. Der går nok lige et par uger, før det rigtig siver ind.
Jeg er nu ikke bange for, at jeg ikke skal kunne få tiden til at gå, jeg har allerede en laaaang to-do-liste og masser af ideer ud over det.
Der skal vaskes babytøj, vaskes og samles seng, købes de sidste ting vi ikke har endnu, blogges, trænes, hygges med veninder, hentes babypakker, tages billeder af maven og meget meget mere.

Jeg tror også jeg skal igennem mit tøjskab. Hvis jeg kan undgå det gider jeg ikke bruge flere penge på graviditetstøj end højst nødvendigt. Men samtidig har jeg også et ret stort behov for at føle mig fin og godt tilpas når jeg skal udenfor døren. Jeg er vild med min runde mave, men den er bare ikke altid lige let at klæde på, tingene sidder (naturligt nok) bare anderledes og det skal jeg lige finde ud af, hvad klæder.
Derudover er det jo en skøn tid jeg kommer til at gå hjemme i inden baby kommer. Jeg elsker nemlig jul og julehygge og jeg glæder mig allerede vildt til at have ekstra meget til tid at lave dekorationer, julekager og konfekt.

Jeg læser om mange andre gravide, som er simpelthen så utålmodige og slet ikke kan vente til babyen kommer. Sådan har jeg det faktisk ikke. Ikke fordi jeg ikke glæder mig, tror bare jeg har indstillet mig på, at det er ikke endnu. Det kan godt være, at det kommer senere, det der med bare at ville have baby ud og sin krop tilbage, men lige pt. har jeg det fint med at Spiren bliver inde i sin hule. Jeg vil meget gerne gå lidt over tid, så vi kommer over jul og nytår, måske er det også en af grundene til, at jeg mentalt bare har indstillet mig på, at der er et godt stykke tid til endnu. Nu må vi se om jeg får det som jeg gerne vil ift. fødesel før eller efter nytår. Under alle omstændigheder er baby mere end velkommen.

Anne Pahl
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Valg af barnevogn