På barsel

Når tingene pludselig ikke er helt som de skal være

 photo 3D32B33B-8E6D-462F-8A24-FAF63A14A23E_zpsfzf4hpcl.jpg~original

I går skulle jeg til uge 32 tjek hos lægen. Jeg fik tjekket mit blodtryk, som var tip-top, derefter mærkede han på maven, og bekræftede mig i min mistanke om, at Blop har vendt hovedet nedad nu. Jeg fik målt mit symfyse-fundus mål, som var 29,5 cm, så det er også helt fint.
Vi lyttede til hjertelyd og alt var også her som det skulle være.

Den sidste ting, der skulle tjekkes inden jeg var på vej ud af døren var min urinprøve. Den stod i et andet rum, så lægen gik ind for at stixe den. Jeg tænkte egentlig ikke over, at det tog lang tid, før han kom tilbage og sagde, at han havde gjort det hele 3 gange. Han havde nemlig ikke helt stolet på det han havde fundet, men det blev ved med at være der.
Der var glucose i urinen.
FUCK! Min hjerne begyndte med det samme at rumestere. Jeg arbejder til dagligt med diabetesrehabilitering, så jeg har en del viden på området og ved derfor, at man, hvis man får graviditetssukkersyge er der øget risiko for at få type-2 sukkersyge senere i livet.
En anden del af min hjerne tænkte, det kan ikke passe, jeg har en forholdsvis normal vægt, spiser forholdsvis sundt – ja, der kommer nok lidt kage og slik indenbords ind gang imellem, nok også mere end godt er, men stadig spiser jeg forholdsvis sundt og jeg går stadig i fitness så ofte jeg kan. Det kunne jo ikke passe!

Lægen kunne heller ikke helt forstå det, men når nu testen viste det efter at have tjekket 3 gange var vi nødt til at tage nogle yderligere prøver. Jeg fik derfor taget blodsukker i fingeren, det var 3,1. Dvs. til den lave side og altså ingen tegn der på, at jeg havde for meget sukker i blodet. Der blev også taget en blodprøve, som skulle sendes ind for at tjekke mit langtidsblodsukker. Samtidig kunne den så tjekke op på mit hæmoglobintal, som sidst det blev tjekket var lidt lavt. Jeg har derfor siden sidst taget ekstra jern.
Jeg hader virkelig at blive stukket, men kom da igennem det. Men så kom det værste – jeg skulle komme igen her til morgen og få taget fastende prøver. Det har altid været sådan, at jeg får kvalme, hvis jeg ikke får min morgenmad temmelig hurtigt efter jeg er vågnet. Denne tendens er bestemt ikke blevet mindre efter jeg er blevet gravid. Jeg frygtede derfor allerede, hvor dårligt jeg ville nå at få det inden jeg skulle møde til prøver kl. 9.

Jeg gik fra lægen med tankerne susende rundt, lige dele forskrækket og undrende. En smule dårlig samvittighed sneg sig også ind – havde jeg nu spist for meget sødt i graviditeten?
I går eftermiddags fik jeg så fat i nogle stix, så jeg selv kunne tjekke min urin og både i går aftes og her til morgen var den negativ for glucose. Det gjorde mig noget mere rolig. Jeg spiste inden jeg gik i seng et par knækbrød for at forebygge at jeg skulle blive alt for dårlig her til morgen.

Det gik ok. Jeg har været utilpas her til morgen, men fik heldigvis ikke sådan decideret kvalme. Pga. de nu 2 negative hjemme-stix var jeg rimelig sikker på, at det måtte være en fejl med den første prøve, og jeg var ikke som sådan nervøs, da jeg mødte op hos lægen. Han spurgte om jeg havde en urinprøve med, det havde jeg faktisk ikke, men da jeg fortalte, at jeg selv havde stixet negativ både i går aftes og her til morgen syntes han også det var overflødigt. Jeg slap faktisk endda for en fastende blodprøve, min fik bare taget et fastende blodsukker. Det var 4,7 og var dermed helt indenfor normalen (den er 4-7).
Der var allerede kommet svar på min blodprøve fra i går og både mit middelblodsukker og mit langtidsblodsukker var fine, faktisk under normalen. Middelblodsukker var 5,1 (normalen er 5,4-7,3) og langtids var 29 (normalen er 31-44).
Jeg fik derfor af vide, at alt var mere end fint og jeg ikke skulle bekymre mig. Forklaringen måtte være en fejl ved den første prøve, enten urenhed i glasset eller noget andet.

Jeg er lettet og glad, men må da også indrømme, at forskrækkelsen over, at der måske kunne være noget har sat lidt tanker igang om, hvad jeg stopper i munden. Tror jeg vil tænke en smule mere over det fremover, sukker i store mængder er jo ikke sundt for nogen af os. Men mon ikke det finder et helt normalt leje lige så stille. Nu vil jeg i hvert fald slappe af og se frem til juleknas og godter uden at være alt for bekymret.

Anne Pahl
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

På barsel