Noget om sundhed

Klap dig selv på skulderen “knægt”

 photo EB0650FF-28D2-4B49-9E20-01E67BEB0BA0_zpsahhumwb6.jpg~original
Jeg har altid været sådan en, der ikke har kunnet lide at tegne uden for linjerne. Både bogstaveligt og i overført betydning.  Står der på mit løbeprogram, at jeg skal løbe i et bestemt stykke tid, jamen så er det lige præcis det tidsrum jeg skal løbe og hverken mere eller mindre.
Hvis der står i min bog jeg skal af sted tre gange om ugen, så SKAL jeg det.

Som udgangspunkt oplever jeg det som en styrke, fordi jeg er god til at få fulgt et program. Men når det så ikke lykkes, når sofaen kalder for hårdt, jeg ikke får løbet de ture jeg skal pr. uge eller ikke når så langt på turen som jeg havde regnet med, så skal jeg love for min indre perfektionist bliver gal.
For et par uger siden kom jeg ikke af sted på en planlagt løbetur, da jeg simpelthen var dødtræt efter at have haft en rigtig hård arbejdsdag og skulle hjem og pakke til en ferie. Hele den efterfølgende nat drømte jeg at jeg var med i et løb, hvor jeg ikke kunne følge med og alle andre løbere løb fra mig.

Det var en super ubehagelig drøm, specielt fordi jeg samtidig med at være perfektionist også er en rigtig dårlig taber. Så dårlig, at hvis jeg ved, at der er noget jeg ikke vil være god til, så holder jeg mig som regel helt fra det. Lader simpelthen være med at deltage. For eksempel stillede jeg ikke op til et motionsløb i min hjemby for nogle år siden, for jeg vidste, at jeg ikke var i løbeform og min veninde som var ca. 5 måneder gravid ville kunne løbe fra mig. Det skulle jeg dælme ikke have siddende på mig. Nej, så hellere ikke stille op.

Det er jo noget pjat! Men jeg tror ikke jeg er den eneste, der er super god til at dunke sig selv i hovedet, hvis man ikke kan leve op til egne eller andres forventninger. Jeg oplever det også hos mine patienter, hvis de ikke kan det samme som dem de er på hold med eller det samme som de selv har kunnet tidligere.
Jeg tror, at det er denne mekanisme, der gør, at nogle mennesker giver helt fortabt på sundhed og motion. Hvis man ikke kan leve op til det man ”skal”, så kan det da også være lige meget, så kan man lige så godt give op på forhånd, akkurat som jeg gjorde med motionsløbet.

I den her uge kom jeg heller ikke ud at løbe ugens første tur. Den anden kom jeg ud på og løb faktisk godt. I dag skal jeg så ud på den tredje. I mit program står der; løb så langt du kan. Jeg ved, at jeg kan løbe omkring 15 km, for det gjorde jeg for et par uger siden. Men lige nu, hvor jeg sidder inde ved computeren, kigger ud på træerne og kan se hvor meget det blæser, har sovet elendigt og er dødtræt, ja så orker jeg simpelthen ikke skulle løbe så langt. Dårlige undskyldningerne skriger min indre regelrytter. Det er det måske, men jeg har bedt regelrytteren om at holde mund. Jeg har i denne uge brugt en god portion tid på at slutte fred med, at jeg måske nogle gange ikke kommer ud på de planlagte ture, at jeg måske ikke kan løbe så langt og hurtigt som mine veninder.

Jeg vil fremover øve mig i at klappe mig selv på skulderen for det jeg gør for mig selv og min sundhed, frem for at slå mig selv i hovedet over det jeg ikke får gjort.

 

Anne Pahl
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Noget om sundhed