“Du ser ud som om du ikke har noget hår…”

 photo C7491FE6-9861-4219-AFCD-6F255893BC91_zps5vhsyvva.jpg~original

Jeg er ikke altid så god til at springe ud i nye trends eller lignende.
Sidste år så jeg mig dog lidt lun på nogle af de mange fine hårbånd, der kom flere og flere af i modebilledet. Jeg fik også købt nogle stykler, men det var dælme ikke meget de kom i brug.
Heller ikke i år har de været meget i brug, men da min kæreste og jeg en af de få sommeraftner vi har haft i år tog til Skagen for at spise middag kastede jeg mig ud i det.
Det blev til det sorte I ser på billedet herover. Det er fra asos og sådan lidt skinnende i det. Jeg synes faktisk det fungerede meget, selvom jeg lige skulle vænne mig til at have det på. Fik rettet rigtig meget på det i løbet af aftenen.
Jeg fik en enkelt kommentar, der lød noget i retning af “hvad har du gjort ved dit hår, det ser ud som om du ikke har noget hår “. Men ellers var der ikke nogen, der kiggede underligt som jeg (ofte unødvendigt) frygter lidt når jeg begiver mig ud i beklædning jeg ikke føler mig helt sikker på.
Måske er det derfor jeg ikke begiver mig ud i noget nyt så tit.
Tror nu bare jeg skal lære at være ligeglad, hvad andre tænker, når nu jeg selv syntes det fungerede.

Anne Pahl
   

Kender I det?

 photo 5B0487E5-F413-42FB-BC0E-9FAC6CFA3363_zpsuiuugw8b.jpg~original

– At et TV-program er så pinligt, at man bliver nødt til at skifte kanel. For mig er det Klovn

– At man kan finde tonsvis af fine ting, når man ikke har penge til shopping. Men ofte intet når man rent faktisk har råd til en shoppingtur.

– At man opdager at ens pas er udløbet under en måned inden man skal ud at rejse, ups!

– At man ser på årets studenter, eller endnu værre konfirmander og tænker “fuuuuck, de er unge!”

– At man køber et eller andet fordi man synes tendensen er smart. Man kommer oftest bare ikke til at bruge den.

– At man har et skab fyldt med tøj, menaldrkg har noget at tage på.

– At man ser det stel man selv samler på, på venindens ønskeseddel og tager sig selv i at være ærgerlig. Hvem sagde barnlig?

– At man kan lave verdens hurtigst panik-oprydning når der kommer uventede gæster. Man har brugt hele ugen på at overspringshandle i stedet for at få gjort noget ved det

– At man får et meget fordømmende blik eller en kommentar med på vejen når man snupper en energidrik fordi man ikke kan lide kaffe (som indeholder 3 gange så meget koffein som energidrikken).

– At man bruger et fjollet snapchatfilter når man ikke lige er der hvor et bare nogenlunde foto er realistisk.

Anne Pahl

På job når alle andre har ferie

 photo 0EEF7316-8DEC-4CE1-8913-24D69ECBAB70_zpsweeydpee.jpg~original

Sidst jeg skrev jeg om den fantastiske gave jeg har fået af min søde kæreste (Læs om det HER). Måske er det den og ventetiden på den, der har gjort det værre, måsle er det bare min idiotiske plan, der nu bidder mig i rumpen.

Da vi på mit arbejde skille planlægge ferie ønskede jeg fri den uge jeg spillede Hjørring Sommerspil, et årligt amatørstykke jeg har været med i de sidste par år. Det lå i år i uge 26, dvs jeg havde fri den sidste uge af juni. Jeg skulle dele en opgave med en kollega over sommeren og hun ville gerne have fri i uge 28, 29 og 30 pga børnepasning mv.
Fint med mig, jeg kunne bare holde fri derefter.
Men alle weekenderne i måneden derefter var næsten alle allerede bookede, så ville jeg ud at rejse måtte jeg vente med at holde ferie. Ingen problem, jeg kan sagtens arbejde hele sommeren tænkte jeg lg fik placeret mine sidste to ugers ferke i uge 36 og 37.

Idiot! Sikke da en lorteplan!
Jeg skal arbejde 9 uger mellem mine ferieuger og de første tre gik faktisk glat. Men den sidste uge her….Nøj, jeg kan næsten ikke slæbe mog afsted om morgenen. Jeg er træt, træt, træt og kan slet ikke tage mig sammen til noget.
Overspringshandlingerne er mange, men hvad hjælper det, når de sociale medier er fyldt med vennernes glade feriebilleder.

Bah! Ris til egen bagdel kan man sige, det er jo mig selv der planlagde det. Jeg fortæller dog mig selv, at det kommer til at hjælpe de næste par uger når jeg har en masse gode planer i weekenderne. Måske hjælper det, måske giver det flere ferieabstinenser, don’t know.
Men, men, tag dig sammen Anne, du har selv valgt det!

Alt godt kommer til den der venter. 4 weeks down, 5 to go…

Anne Pahl
   

En fantastisk søndag i juli

 photo 44CD6018-3CDF-453A-8DA0-0CA9305028D7_zpsawmxve5r.jpg~original

Da jeg for knap en uge siden skrev dette indlæg om min sidste dag i 20’erne skrev jeg, at jeg som udgangspunkt regnede med, at det blev en helt almindelig søndag, dog med besøg af familien til aften. Jovist, jeg havde regnet ud, at jeg nok fik nogle gaver, men ellers skulle dagen byde på en tur ud at handle, løbetur og madlavning. Sådan skulle det ikke gå.

Jeg vågnede sent for mit vedkommende, stod først op ved 9-tiden. Vi havde ikke rigtigt noget brød i huset, så planen var egentlig at skulle ud at handle. Da jeg kom ned i køkkenalrummet havde min kæreste sat sin gave frem. En trækasse med guldpletter og blåt bånd om. Dertil kortet I ser på billedet. Teksten var så sød!
Men endnu sødere var gaven, der gemte sig i kassen. Nemlig en rejse til den Korsika, hvor jeg var guide for 10 år siden. Jeg har ikke været der siden og vil gerne tilbage.
Ikke nok med han havde lyttet efter at jeg gerne ville det, men vi skal bo i den samme by, på det samme hotel, som jeg gjorde dengang.
Det kom totalt bag på mig og jeg kan stadig blive helt blød indeni når jeg tænker på det. Så betænksom og sød! Det er nærmest ikke nødvendigt at sige at jeg glæder mig helt vildt, vel?

Jeg havde kun lige åbnet den gave før min mor, far og farmor dukkede op. De skulle først komme til aften, så det var noget af en overraskelse. Jeg fik flere gaver og fik af vide, at vi skulle ud at spise brunch kl 10. En uventet, men super dejlig start på dagen.
Jeg fik handlet på vej hjem og kom i gang med forberedelserne til aftensmad fødselsdagsmiddag.
Pludselig dukker to af mine veninder på med ballonner og flag. De blev hængende et godt stykke tid, mens jeg lavede mad. Super hyggeligt. Det betød dog, at jeg måtte skære min planlagte løbetur ud af dagens program, men hvad pokker, man fylder kun år én gang om året.
Aftenen bød på hyggelig middag med mine forældre og min farmor igen, og så dukkede lin lillebror lidt uventet også op fra Århus.
Alt i alt en fantastisk søndag i juli, som jeg ikke kunne ønske mig spor anderledes!

Anne Pahl

Min sidste dag i 20’erne

 photo 2E7EF8CF-1A03-49DE-AC88-99BCA41D8A08_zpszlbmila1.jpg~original

Tidligere i dag fik jeg en sms fra min kusine. Den sluttede med “…kan du mærke, at 20’erne rinder ud?”.
Næeh, det kan jeg faktisk ikke rigtig. I dag er en lørdag lige som så mange andre og i morgen bliver nok en søndag som så mange andre, bort set fra at mine forældre og min farmor kommer og spiser. Og ved I hvad? Jeg glæder mig! Jeg glæder mig til min fødselsdag, glæder mig til at blive fejret, glæder mig til at hygge med familien og glæder mig til gaver. Jeps – så barnlig er jeg stadig.
Dog er der ikke sat krydser i et helt Fætter BR katalog, som da jeg var lille, men hvem elsker inderst inde ikke at få gaver? Jeg tror man lyver, hvis man siger andet.

Mest af alt glæder jeg mig til at være sammen med dem jeg holder af. Og netop at det er en rund fødselsdag er jo anledning til at gøre det godt og grundigt. I går havde jeg mine kollegaer på besøg til fødselsdags-fyraftensøl, mega hyggeligt. I morgen kommer der som sagt lidt familie til spisning og til august holder jeg både en større fødselsdag for familien og en anden for vennerne. Og så må man vist også sige, at jeg er blevet fejret.
Det eneste jeg ikke glæder mig så meget til, er den peber jeg nok også får, men det klarer jeg nok også. “Du kan da nå at blive gift i endnu” har mange sagt det sidste stykke tid. Nej, det synes jeg ikke lige, at jeg kan nå. Men ved I hvad?
Jeg når det nok engang. Ikke inden 30 års fødselsdag og peber, men engang.

At være gift var da en af de ting, da jeg var mindre havde regbet med, at jeg havde nået inden jeg fyldte 30. Sammen med at have fået børn og købt hus, ejet en bil osv.
Jeg har ikke nået en eneste af de ting. Så har jeg sgu nået så meget andet! En masse andet, som har gjort mig til den jeg er. Og jeg er glad, ja lykkelig vil jeg næsten sige (jinxer man det så?).
Den pige (hedder det kvinde nu?) jeg er nu har meget mere selvtillid, ro og viden end hende jeg var får 10, ja bare 5 år siden. Jeg er sund og rask, i bedre form end jeg har været længe, jeg har et fast job og en kæreste, der gør mig usandsynligt glad.

Jeg har passeret de 29,1 år som er gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende i Danmark og ja, jeg kommer til at gå i kategorien pebermø i morgen. Men pyt, jeg tror faktisk jeg overlever.
Selvfølgelig er de første rynker jeg begyndt at titte frem, og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde at jeg bød dem velkommen, men jeg bliver stadig oftest skudt yngre end jeg, hvis folk skal gætte, så helt galt kan det da ikke være.

Så ja, jeg glæder mig til, at have fødselsdag og fylde 30 i morgen. Alternativet ville jo være værre, ikke?

Anne Pahl

ProjectRun21

 photo 63c1aedf69778e5f658bc714c722d0be_zpst4e125ka.jpg~original

Som I måske læste i mit sidste indlæg (HER) så kastede jeg mig for en lille måned siden ud i min første 10 km til et løb. Det havde jeg aldrig troet jeg skulle, så hvad jeg her efterfølgende har kastet mig ud i går ud over al fornuft, men hvad pokker.

Sidst i maj faldt jeg over et opslag på Facebook om et landsdækkende forskningprojekt kaldet ProjectRun21. Formålet med projektet er, at finde ud, hvordan man kan optimere sin løbetræning ved at minimere risikoen for løbeskader. Alle der deltager træner som udgangspunkt op til en halvmarathon. Og ja, det vil sige også mig – ARGHHHHHH!
Det er et noget ambitiøst mål jeg har fået sat mig, men jeg tænkte, at hvis jeg først meldte mig til, så fangede bordet og jeg ville holde ved den løbetræning jeg har fået bygget op det sidste år.

Projektet løber over 14 uger og man vælger selv startdato. Man kan vælge at tilmelde sig tre forskellige programmer tilrettelagt af tidligere landsholdstræner i mellem- og langdistanceløb, Thomas Nolan.
Som jeg opfattede programmerne man kunne vælge imellem var der et med mellemlange tempoture, en med lange ture i lavere tempo og en med ren intervaltræning. Jeg har været vant til at kombinere de tre måder at træne på i min løbetræning, så jeg var rigtig glad for, at man også kunne vælge program 4; Selv-Struktureret. Jeg må således selv bestemme, hvordan jeg træner, bare jeg træner i 14 uger og via mails jeg får dagligt indberetter mine resultater de dage jeg har trænet (det skal man i øvrigt også, hvis man vælger et af de andre programmer).
Man kan blive medlem af en facebookgrupper for deltagerne i projektet, hvor man kan supporte hinanden, stille spørgsmål mv. Rigtig fedt!

Jeg er spændt på, om jeg når igennem. Mine 14 uger slutter lige den weekend, hvor der er Cph Half Marathon, så den regner jeg med at tilmelde mig. Jeg har indtil videre ikke de store mål, vil bare gerne gennemføre. Skal jeg sætte et tidsmål, så gerne under 2t 15m. Men vi må se om det er realistisk når jeg kommer nærmere.

Hvad er jeres erfaringer med at træne op til halvmarathon?

Anne Pahl
   

Løbetræning – Fra 0 til 10 km

 photo D8311BA0-EA69-4E0C-B4BF-4A1785D5200F_zpsftcd5idl.jpg~original

Siden det år jeg blev født har der årligt været et motionsløb i min hjemby på grundlovsdag. Jeg deltog mange gange som barn, men har kun deltaget et enkelt år som voksen, da jeg aldrig rigtig har været i løbeform.
Sidste år var jeg absolut ikke i form til at løbe, men besluttede mig på løbsdagen for, at det ville jeg være i år.
Mit mål var, at komme igennem den korte rute (6 km) på 34 minutter. Det er nemlig den tid, man i min aldersgruppe skal løbe på for at få stjernetid. Det er nogle tider, der er fastlagt af arrangøren og kommer man under dem, får man en stjerne på sit diplom. Som sagt har jeg deltaget en gang før som voksen, og der missede jeg lige præcis min stjernetid med 17 sekunder.

Jeg startede med et total nybegynder program (Læs mere om det HER), hvor jeg skulle gå mere end løbe og det tog nærmest længere tid at tage tøjet på, end jeg skulle være afsted.
Programmet sluttede efter 12 uger med, at man skulle løbe 20 minutter uden pause. Jeg nåede ca 4,5 km på de 20 minutter og havde hele programmet igennem løbet hurtigere pace end det der var angivet i programmet. Og det uden problemer. For første gang i mit liv havde jeg rigtig en succesoplevelse med at løbe.
Næste program jeg kastede mig over hed 5 km uden pause. Det burde være realistisk, når jeg havde løbet 4,5 på 20 min uden pause. Måske var det program for uambitiøst, men jeg ville ikke gå for hurtigt frem.
Under dette program gik jeg i stå, da jeg havde en periode, hvor jeg både skulle passe mit arbejde og spillede teater. Da forestillingen var slut var undskyldningen bare at der var dårligt vejr, det var december og det var hyggeligere at være inde.
Men ved nytår tog jeg mig sammen og havde at komme i gang med løbetræningen igen som et nytårsforsæt.
Programmet med 5 km uden pause blev genoptaget og endte med, at jeg kunne løbe dem på 29 minutter. Det var en kæmpe sejr for mig, for det betød faktisk, at jeg kunne hoppe over det program jeg ellers havde tænkt skulle være det næste. Det hed nemlig 5 km under 30 minutter.
Jeg begyndte at drømme om de 10 km, det kunne faktisk måske nås, selvom det slet ikke havde været målet da jeg begyndte min træning.
Der var 14 uger tilbage inden dette års grundlovsløb og jeg valgte at satse på, at det kunne lade sig gøre.
Træningen gik fint, men jeg kom ikke op og løbe så hurtigt som jeg gerne ville. Jeg havde fået blod på tanden, og ville jo nu gerne opnå den før-omtalte stjernetid, men nu på de 10 km. Her hed tiden 54 minutter. Inden løbet havde jeg kun været nede på 56, så jeg var noget i tvivl om jeg kunne klare det.
Dagen kom og der var, selvfølgelig, varmebølge over Nordjylland. 28 grader og høj sol. Jeg havde drukket og drukket og drukket og spist vandmelon for at få hydreret mest muligt. Jeg havde spist en solid morgenmad bestående af havregrød for at lægge en god bund og havde suppleret med to halve rugbrødsmadder omkring kl 12.30, 2 1/2 time inden løbets start. Jeg var lidt bange for at spise for meget til frokost og få sidestik.
Min kæreste havde lovet at løbe med mig for at få mig bedst muligt igennem og løb ikke efter hans egen stjernetid.
De første 2 km løb min kæreste forrest og vi løb hurtigere end jeg nogensinde havde gjort ud over i intervaltræning (5:00 pr km). Det gik godt, men som jeg havde frygtet inden løbet fik vi lagt for hårdt ud. Jeg kunne slet ikke holde tempoet efter de første to km og faldt derefter langt ned i hastighed. Ved 5 km skulle jeg virkelig, virkelig tisse, og kunne slet ikke abstrahere fra det. Der var virkelig langt tilbage. Jeg valgte derfor at løbe ind på et solcenter og bruge toilettet, selvom det kostede tid.
Derefter kom jeg lidt igang igen, men var slet ikke i nærheden af det tempo jeg havde haft i starten. Der var ulideligt varmt og hele min krop brændte. Fra omkring 7 km følte jeg at mine ben var ved at ekse for hvert skridt og jeg måtte ned at gå to gange. Undervejs havde jeg droppet alle drømme om stjernetid, endda stort set også mit sekundær mål om at komme igennem under en time. Jeg skulle bare i gennemføre, og det var jeg endda i tvivl om, om jeg kunne.
Vi nåede frem til 9 km og jeg tænkte okay, jeg kan godt gennemføre. Og endda måske under en time. Jeg fik blod på tanden og holdt mig i løb, selvom min krop skreg på at stoppe. Da der var nogle hundrede meter til mål sagde min kæreste, at jeg havde 20 sekunder til at komme i mål indenfor en time. Derfra spurtede jeg, brugte alt hvad der var i kroppen. Da jeg kom over målstregen kollapsede min krop fuldstændig, jeg kunne slet ikke gå på mine ben, jeg havde kvalme og var vildt svimmel.
Jeg blev hjulpet over i Mash-teltet og kom ned at ligge. Kan huske det jeg huskede mest var at det var vildt ubehageligt, at der lå et uldtæppe på briksen jeg skulle lige på. Jeg ville gerne op at sidde, men var stadig svimmel og kunne ikke helt finde ud af, om jeg skulle kaste op. Jeg fik nogle glas vand, men fik først da jeg fik noget druesukker fik jeg det lidt bedre. Resten af dagen var jeg ikke på toppen, men jeg var kommet igennem, og det faktisk på 59:03, så det passede ikke helt med, at der kun var 20 sekunder til 1 time, da min kæreste sagde det.

Det var ikke den oplevelser jeg havde håbet på, men jeg kom igennem. Jeg tror det var varmen der tog livet af mig, eller måske var min frokost ikke stor nok.
Under alle omstændigheder har jeg stadig mod på at løbe videre og jeg vil snart fortælle om mit næste løbe-projekt.

Anne Pahl

Kunden har altid ret… Eller hvad?

 photo 64DAADFA-8EDD-4D1A-99D3-C933EC3C7108_zpslspjtrus.jpg~original

For en måneds tid siden poppede den deal I ser på billedet op i min indbakke.
Massage er i min verden ofte lig med at jeg giver til andre, så jeg slog til med det samme, da prisen jo endda også var rigtig god. Købte endda to styk, da jeg rigtig ville forkæle mig selv.
I torsdags ringede jeg så for at bestille tid. Det skulle vise sig at være lidt svært at få deres og min kalender til at mødes. Specielt fordi jeg gerne ville have den første omgang inden på søndag, hvor jeg skal deltage i et løb her i byen.
Vi endte dog på en morgentid i går, onsdag. Jeg havde en patient 9.15, men hende kunne jeg heldigvis skubbe et kvarter, så jeg kunne nå at få massage fra 8.15-9.15. Jeg sad med min ipad fremme mens jeg bestilte tiden og skrev den direkte ind i min kalender med det samme.
I går mødte jeg så op 8.10. Der var en behandler, der var igang med en anden, men hun kiggede lige ud, da jeg kom ind og spurgte om jeg skulle have massage. Da jeg sagde ja, spurgte hun om det ikke godt nok var kl. 9.
Nej 8.15 svarer jeg og hun henviser mig så til at vente, da det så må være en anden behandler end hende. Klokken bliver 8.25, og det begynder at blive lidt stramt for mig at nå massagen og nå ned til min borger.
Jeg går ind og spørger hende jeg havde snakket med. Hun kigge i en bog, deres aftalebog går jeg ud fra, men hun kunne ikke se mig nogen steder. Hun sagde endda at den anden massør først skulle møde kl. 11. Men hun ville få indehaveren af stedet til at ringe til mig med en ny tid.
Senere på dagen ligger der så en besked på min svarer fra indehaveren. Men til min store overraskelse er det ikke med en ny tid. Derimod fortæller hun, at jeg havde en tid kl. 9.30, og da klokken er 9.38 uden jeg er mødt op indløser de mit dealbevis uden jeg får noget.
Jeg ringer undrende op, og spørger om hun ikke har snakket med den medarbejder jeg havde snakket med om morgenen. Joeh, hun havde godt nok givet hende beskeden 5 minutter efter hun havde lagt den besked på min svarer. Men de giver ikke massagetider om morgenen, så det kan ikke passe jeg har haft den tid jeg siger. Jeg fortæller at jeg aldrig har sagt ja til 9.30, da jeg havde en patient på den tidspunkt, men jeg taler for døve øre. Da jeg spørger hvad vi så gør siger hun, at vi kan slå halv skade, så jeg kan få en ny tid og så “kun” skal betale halv deal pris oveni, dvs. 100 kr oveni de 200 jeg har givet for min deal.
Da hun kan høre at jeg ikke er helt tilfreds med at skulle betale ekstra siger hun, at prisen jo er så billig når det er med dealbevis, at hun jo ikke kan smide det rundt som vinden blæser.
Jeg siger til sidst ja til en ny tid, som så blev i dag, for ellers havde jeg jo mistet mine penge helt.
Måtte igen tage fri fra arbejde for at komme derop. Ikke så fedt.
Jeg må indrømme, at jeg synes det er rigtig dårlig kundeservice, og der kommer til at skulle utrolig meget til før jeg køber noget der igen efter min site massage d. 8/7 (mit andet dealbevis).
Er det mig, der er helt gal på den? Det kan jo være mig, der har taget fejl, og er det så egentlig et godt tilbud hun giver mig med halv skade?

Anne Pahl

Til angreb mod allergien

 photo 83043670-7A3A-42B6-8565-E04AB41A9666_zpstinutstg.jpg~original

Som I måske læste HER er jeg noget generet af min allergi, specielt i forhold til min løbetræning. Så da jeg læste DETTE indlæg hos Beautyspace var der ingen tvivl om, at jeg skulle prøve det. Godt nok er der mange delte meninger om brugen af æteriske olier, men jeg blev enig med mig selv om, at jeg nok hurtigt ville kunne fornemme, hvis det ikke var godt for min krop.

Jeg har ingen erfaring med olierne som sådan, men har prøvet saunagus, hvor der blev hældt olier på stenene. Ved faktisk ikke om det var æteriske olier, men det var i hvert fald lækkert.

Tilbage til nuværende olie-projekt. Jeg fik bestilt en bæreolie (jojoba) og de tre æteriske olier jeg skulle bruge – citron, lavendel og pebermynte. Jeg bestilte dem hos Med24, som jeg tit handler hos. Kan kun anbefale dem, da de ofte er billigere end mange andre steder.

Opskriften på at nedkæmpe sin allergi lød; to dråber af hver af de æteriske olier i en lille halv håndfuld bæreolie. De olierede håndflader presses imod nakken, kindbenene og holdes op for næsen imens vejret trækkes dybt. Resterne af olien kan smøres under fødderne om aftenen.

Jeg syntes det var noget klister at blande det i hånden og kunne heller ikke åbne de små flasker når jeg have hældt bæreolie op, så jeg blander det i bunden af en lille skål.
Jeg fik mine olier en torsdag og prøvede det torsdag og fredag. Lørdag havde jeg pause fordi jeg var til fest og ikke fik det gjort, da jeg endelig skulle i seng. Fik det gjort igen søndag og mandag, men gik så i stå.

Jeg synes det er utrolig behageligt at bruge olierne. Jeg bliver afslappet og sover godt – jeg gør det lige inden sengetid. Desværre har jeg ingenting kunnet mærke på min allergi. For at give det en ordentlig chance tog jeg ikke min antihistaminpille fra om torsdagen, men tirsdag morgen måtte jeg kapitulere og tage den, da jeg nærmest ikke kunne holde mine tunge, kløende øjne åbne.

Efter da mistede jeg lidt motivationen og har faktisk ikke fået det gjort siden. Men måske har jeg bare ikke givet det chance længe nok. Jeg er ikke så standhaftig, når jeg ikke mærker effekt.
Nogle erfaringer?

Anne Pahl
   

Jagten på de perfekte trusser

 photo AA72213A-01F2-486B-9FCA-3233DFDDF7C4_zpsyqbevrxh.jpg

Er der noget værre end et par trusser der ikke bliver siddende hvor de skal?
Måske har jeg en mærkelig bagdel, det skal jeg ikke kunne afvise, men jeg har i hvert fald nu ledt og ledt efter de helt perfekte trusser i flere år.

Mange er kommet med hjem, nogle bedre end andre. Nogle bliver nogenlunde siddende, men er kan så ses under stramt tøj. Andre ses ikke, men kravler afsted. Nogle er okay på flere punkter, men er så er modellen udgået.
Det er altså ikke let!

I jagten på de helt rigtige trusser har jeg efterhånden fået overfyldt min skuffe rimelig kraftigt, så i Kristi Himmelfarts ferien stod den på sortering.
Ud med alle dem som gnaver, kravler, laver 4 balder eller andet ubehageligt.
Er det kun mig eller er det perfekte par trusser bare ikke sådan lige at finde?

En del overlevede min sortering, meeeeen de kunne alle score bedre på nogle af ovenstående udsmidningskriteriere.

Mon der er andre end mig, der kender problemet? Og måske endda har fundet en model (eller flere), der bare fungerer?

Anne Pahl

Status på vores springvand

 photo D1E52AF5-2DF4-4F75-BA24-1CFB5F52F877_zpssgoi79uf.png

Som du måske har læst (HER) havde vi for nylig pludselig et noget uønsket springvand ud af væggen i køkkenet.

Vi har nu haft en VVS’er ude, så vi igen kan få varme på radiatorerne, ikke at det er nødvendigt lige pt, men det er rart at få det lavet.
Nu er det næste så bare, at han har måtte fritlægge en større del af røret for at lave det, så i stedet for et lille hul har jeg nu det hul i ser på billedet.
Øv, men det skal vel være skidt før det kan blive godt, som man siger….

Jeg glæder mig virkelig til at få det lavet helt færdigt.

Anne Pahl

Nye løbesko

 photo 2A38432C-CF43-4AB3-AB6D-AC61D5E5F5C5_zpsllqhohlx.jpg

Ud over min udfordring med pollen er det nyeste i min løbetræning at jeg har investeret i nye sko for små 14 dage siden.

Man siger, at der er ca 1000 km i et par løbesko. Det aner jeg ikke om jeg havde løbet i de gamle, jeg tror det dog ikke, da kun er to år gamle og det kun er det sidste år jeg har løbe kontinuerligt.
Men i ugerne op til jeg købte nye sko var jeg begyndt at blive meget øm under svangen samt i akillessenerne når jeg havde løbet. Symptomer, som jeg tolkede som at der ikke var nok stødabsorbering i mine sko mere.
Allerede inden jeg var begyndt at få problemer med fødderne havde jeg tænk at jeg gerne ville have nogle nye sko. Havde tænkt at jeg ville ønske mig en løbestilsanalyse og sko i fødselsdagsgave til sommer.
Men symptomerne blev efterhånden så generende, at jeg ikke kunne vente til juli. Plus, hvis jeg skulle nå at løbe et par nye til inden løbet i juni, så var det med at rykke inden det kom for tæt på.

Jeg gik ind i Mimoto en butik i Hjørring som bl.a. sælger løbesko. De gamle sko havde jeg “bare” købt i en almindelig sportsbutik, men ville gerne have vejledning af nogle, der var lidt mere specialiserede.
Den allerførste sko jeg prøvede var en Brooks Glycerin 13, en neutral sko, da jeg løber med indlægssåler.
Brooks er ikke et mærke jeg kendte før, men sælgeren fortalte, at det var et voksende mærke i Danmark og et af de største i USA.
Den var super skøn at have på og føltes rigtig god at løbe i, da jeg prøvede det på deres løbebånd. Jeg var nærmest parat til at gå med den med det samme, men sælgeren fik mig til at afprøve et par stykker til. Jeg var dog slet ikke i tvivl om, at det var den første der skulle med mig hjem.
Melder man sig ind i Mimotos medlemsklub får man 11 % med det samme, så det gjorde jeg selvfølgelig.

Jeg var meget spændt på at få skoene i brug og tog min første tur i dem dagen efter. Allerede efter 150 m kom den træthed/smerte jeg har døjet med under foden i de gamle sko og den var meget stærkere end den plejede. Fuck tænkte jeg, har jeg købt et par sko, der kun gør det værre! Jeg blev ved at ved at løbe og heldigvis lettede det efter ca 2 km og akillessenen mærkede jeg intet til.
På mine efterfølgende ture i de nye sko har der ikke været noget rigtig, dog har jeg pæ indersiden af højre svang fået en plet med hård hud. Meget underligt sted.
Men alt i alt er jeg super tilfreds med mine nye sko og er sikker på mine fødder nok skal blive gode venner med dem efterhånden.

Anne Pahl