Et kemitjek

Da jeg var omkring 15 år gammel vågnede jeg en morgen på camping med min familie med nældefeber på benene. Vi fandt aldrig rigtig ud af, hvad årsagen var, men skyldte skylden på noget nyt sengetøj, som ikke var blevet vasket inden brug. Siden hen har jeg oplevet nældefeber on/off i perioder, suppleret med rindende næse, kløende øjne og træthed. Jeg lyder som den klassiske allergiker, ikke? Det sjove er bare, at når lægerne tester mig, så har jeg ikke allergi. Vi har derfor kun kunnet symptombehandle, forstået på den måde, at jeg har taget antihistaminer efter behov. I den sidste tid er min nældefeber blusset op igen uden at jeg kan finde noget mønster i hvorfor det kommer. For...
   

Når luftforandring og nyt udstyr er lige det der skal til

I forrige uge havde jeg virkelig nogle skod løbeture. Jeg var langsom, jeg måtte ned at gå og jeg måtte skære af den planlagte distance. Og I kan tro jeg var sur! Jeg har tidligere skrevet (og prøvet at banke ind i mit eget hoved), at man skal huske at rose sig selv for bare at komme af sted, men nu var det altså bare nok. Jeg blev simpelthen så eddikesur over følelsen af, at min, efter min egen overbevisning rimelig vedholdende løbetræning bare ikke flyttede mig nogen steder. Jeg blev faktisk så sur, at jeg var klar til mere eller mindre at smide håndklædet i ringen og sætte løbeskoene på hylden. Det var faktisk præcis hvad jeg gjorde –...

Heldigt eller uheldigt stofskifte?

”Ej, hvor er du heldig, du må have et fantastisk stofskifte, når du kan spise så meget og se sådan ud”. Denne sætning og diverse variationer af den har jeg hørt til ukendelighed. Sammen sætninger som ”Jeg tror jeg har lavt stofskifte, det er nok derfor jeg vejer lidt for meget” eller ”Jeg skal bare se på en kage, så sidder den på sidebenene”. Jo flere gange jeg har hørt disse sætninger, jo mere nysgerrig er jeg blevet på at finde ud af, om det egentlig har noget på sig. Vi har jo alle en idé om, hvad stofskifte er, men er nogle bare mere heldige end andre eller hvordan hænger det sammen? Ifølge Professor Arne Astrup, leder af institut...
   

At løbe sammen med andre

Jeg er en røv dårlig taber, som i virkelig! Har skrevet om det før –  jeg holder mig helst fra ting jeg ved jeg ikke er god til. Bl.a. af den grund bryder jeg mig heller ikke om at løbe sammen med nogen. For jeg er som regel den langsomste og det hader jeg. Jeg forsøgte at komme i gang med at løbe med min ekskæreste på et tidspunkt. Han var en bedre løber end jeg og lagde sig konsekvent 1-1½ meter foran mig og pressede virkelig mit tempo. Og hvor nogle bliver rigtig motiveret, så får jeg bare lyst til at række tredje finger i luften og vende om og løbe den modsatte vej. Ikke specielt givtigt for en...

Dagens første måltid

Vi har sikkert alle hørt, at morgenmad er dagens vigtigste måltid. Nogle kæmper med det, fordi de nærmest ikke kan få noget ned om morgenen, andre slet ikke fungere uden. Jeg hører helt sikkert til den sidste kategori. Jeg er stort set allerede sulten når jeg vågner og skal gerne have noget i skrutten inden der er gået en halv time. Bliver jeg for sulten slår sulten over i kvalme, og går det helt galt bliver jeg også svimmel og får hovedpine. Det er ikke kun aktuelt ved morgenmad, men det er der det er mest besværligt. Særligt når man fx overnatter nogen steder. Ud over at jeg gerne skal have mad nærmest så snart jeg er sulten, så har...

Klap dig selv på skulderen “knægt”

Jeg har altid været sådan en, der ikke har kunnet lide at tegne uden for linjerne. Både bogstaveligt og i overført betydning.  Står der på mit løbeprogram, at jeg skal løbe i et bestemt stykke tid, jamen så er det lige præcis det tidsrum jeg skal løbe og hverken mere eller mindre. Hvis der står i min bog jeg skal af sted tre gange om ugen, så SKAL jeg det. Som udgangspunkt oplever jeg det som en styrke, fordi jeg er god til at få fulgt et program. Men når det så ikke lykkes, når sofaen kalder for hårdt, jeg ikke får løbet de ture jeg skal pr. uge eller ikke når så langt på turen som jeg havde regnet...
   

Noget om sundhed

Low-carb, 5:2, glutenfri, laktosefri, superfoods, 5:2, stenalderkost, intervaltræning, tri-træning osv. osv. Jeg bliver helt forpustet bare af at skrive disse ord. Det er moderne at være sund og træning, de rigtige madvarer og spisevaner fylder mere og mere i det offentlige rum. Men hvad er sundhed? Hvad er det rigtige? Findes det overhovedet? Og hvem ved det? Googler man sundhed er der utallige sundhedseksperter, der fortæller os hvad vi skal gøre og specielt ikke gøre for at blive sunde. Emnet interesserer mig meget, da jeg jo som stort set alle andre gerne vil være sund. Der er vel ingen, der gerne vil være usunde? Spørgsmålet er vel bare, hvad vi vil gøre for det. Som fysioterapeut interesserer kroppen, dens sprog...